Ansvar og elevdemokrati
Indflydelse og ansvar til eleverne er også med til at forebygge kriminalitet på skolerne.
Når de unge føler sig hørt, respekteret og får medbestemmelse, har de ikke længere samme tendens til at mobbe eller begå hærværk og indbrud. Det er ganske enkelt ikke så sjovt at ødelægge noget, man selv er en del af.
De fysiske rammer
Graffiti trives bedst på steder, de unge ikke føler ansvar for.
Hærværk og graffiti er ofte et udtryk for, at de unge ikke har et tilhørsforhold til skolen. Hvis I vil forbedre de fysiske forhold på jeres skole, er det meget vigtigt at få eleverne med i processen - både hvis det handler om nybyggeri, restaurering eller vedligeholdelse. Når de unge selv er med til at bestemme, udvikler de en følelse af ejerskab, og det giver dem lyst til beskytte frem for at ødelægge.
Knuste ruder, afskallet maling og affald, der ligger og flyder, sender et signal om ligegyldighed og manglende opsyn, og det kan indbyde til flere ødelæggelser.
Hvis I har problemer med fx hærværk eller graffiti på skolen, kan løsningen være noget så simpelt som en oprydnings- og vedligeholdelsesplan. Og her er det vigtigt, at planen laves i samarbejde med eleverne. Hvis de får medindflydelse og ansvar, vil deres motivation og lyst til at følge planen blive meget større.
Det psykiske miljø
Elever der mobber eller bliver mobbet, har langt større risiko for at komme ud i misbrug og kriminalitet end de andre. Det er dokumenteret, at mobning trives bedst på skoler, hvor eleverne er utilfredse, og hvor der er et utrygt socialt miljø.
I kan forebygge mobning, og faktisk også kriminalitet, ved at skabe et godt og trygt socialt miljø på skolen.
Der er færre tilfælde af mobning på skoler, hvor der er
- god kommunikation - både mellem lærer og elev og eleverne imellem
- tillid, så eleverne trygt kan omgås hinanden
- spilleregler for, hvordan man opfører sig over for hinanden.
Lovgivning
Der findes en lov om undervisningsmiljø. Den siger blandt andet at:
- elever har ret til et godt undervisningsmiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk
- undervisningen skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig
- elever har ret til indflydelse på undervisningsmiljøet
- eleverne selv kan opstille og vælge repræsentanter, der skal arbejde med miljøet.
Børn og unge
- Adgangskontrol på skoler
- Ansvar og elevdemokrati
- Bekymringssamtale
- Blå Mandag
- Blå Mandag - god planlægning
- Forældrenetværk
- Hæleri klubmateriale
- Indbrud og hærværk på skoler
- Konfliktmægling
- Mentor- og fritidsindsatser baggrund
- Sidste skoledag
- Sikringspolitik på skolerne
- Skolebrand
- Skolens sociale liv
- Sociale overdrivelser
- Unge, vold og utryghed i nattelivet