Bandekriminalitet

Hvordan kan bandekriminalitet forebygges?

I 2010 indgik godt 1300 personer i bandemiljøer. Der er oftest tale om voksne mennesker med socialt udsatte opvækstvilkår.

Da deltagelse i bander medfører en markant eskalation i kriminaliteten, er forebyggelse afgørende.

Lokalrådets rolle

Lokalrådene spiller en vigtig rolle i forhold til forebyggelse af bandekriminalitet. Betegnelsen 'bander' forstås meget forskelligt af forskellige aktører, og det er derfor afgørende, at lokalrådet får skabt en fælles forståelse og samlet strategi på området.

I strategien bør lokalrådet overveje, i hvilket omfang der er behov for særlige tiltag, fx nedsættelse af et banderåd eller lignende.

Man bør i lokalrådsregi også sikre sig, at der inddrages relevante aktører i arbejdet, der henvender sig til personer over 18 år, da den egentlige bandekriminalitet oftest udspiller sig blandt voksne snarere end unge.

Herudover bør man i lokalrådet sikre, at bandeforebyggelsen tilrettelægges på baggrund af et solidt og bredt accepteret lokalt vidensgrundlag. Dette er særligt vigtigt indenfor bandeområdet, da det er et område, der ofte producerer myter, rygter og utryghedsskabende billeder, der kan medføre forhastede eller uhensigtsmæssige beslutninger.

Analyser

Overvej hvilken lokal viden, der kan inddrages, når det forebyggende arbejde skal tilrettelægges. Frontpersonale såvel som udvalgte borgere kan være gode kilder til mere nuanceret og detaljeret viden om bandefænomenet lokalt. Læs fx om Aalborgs analysemodel i rapporten ”Kommunale indsatser mod rekruttering til bander”.

Statistik

Man kan få en idé om omfanget og karakteren af bandekriminaliteten i Danmark på baggrund af de årlige rapporter om Rigspolitiets monitorering af området. Ved årsskiftet 2009/2010 var 1305 mennesker registreret som værende en del af det organiserede bandemiljø. Tallene henviser til personer, der indgår i grupperinger, der udøver alvorlig, organiseret kriminalitet, og har en vis eller en stærk organisering, som fx rockerklubber og lignende. Der er altså alene tale om omfanget af den mest alvorlige del af den grupperelaterede kriminalitet.

Der har i de seneste år været en betydelig stigning i antallet af personer, som Rigspolitiet monitorerer i bandemiljøerne. En stor del af stigningen skyldes, at politiet har øget opmærksomheden på disse miljøer, men der har antageligvis også været en vis reel stigning i antallet af personer, der indgår i disse miljøer.

Så meget kriminalitet begår de

De 1305 personer, der ved årsskiftet 2009/2010 var tilknyttet banderne, blev alene i 2009 sigtet i 3108 tilfælde og modtog 993 fældende afgørelser. Samlet set er disse personer sigtet for over 30.000 tilfælde af kriminalitet og har modtaget næsten 20.000 fældende afgørelser. I gennemsnit er de blevet idømt 2,2 års fængsel i løbet af deres liv. Der er altså tale om særdeles kriminalitetsbelastede personer, ikke mindst når man medtænker, at en betydelig del af den kriminalitet der udøves, formodentlig ikke kommer til myndighedernes kendskab.

En undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor har dokumenteret, at der sker en markant stigning i omfanget af kriminalitet, når personer bevæger sig ind i disse miljøer. For straffelovsområdet er der fx en vækst på 45 % i fældende afgørelser fra perioden to år før involvering i miljøet til perioden to år efter.

Hvad karakteriserer bandemedlemmerne?

Det er en myte, at bandekriminaliteten i Danmark er et ungdomsfænomen. Faktisk er der så godt som ingen af de personer, NEC monitorerer, der er under 18 år.

Bandemedlemmers opvækstvilkår synes ikke at adskille sig markant fra personer uden for banderne, som udøver kriminalitet i samme omfang som bandemedlemmer.

I forhold til gennemsnitsdanskeren fødes bandemedlemmerne af yngre forældre, der opnår lavere uddannelse og har lavere beskæftigelsesgrad og gennemsnitsindkomst. Bandemedlemmernes forældre har haft markant mere kontakt med det psykiatriske system og er i langt højere grad end gennemsnitsforældre blevet dømt for lovovertrædelser. Bandemedlemmerne har også oftere oplevet, at en forælder er død inden de fyldte 15 år.

Bandemedlemmerne har desuden oplevet flere brud i familien og har i langt højere grad end andre været anbragt uden for hjemmet eller modtaget andre forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven.

Overordnet set er billedet således, at bandemedlemmer – ligesom andre kriminalitetsbelastede personer – ofte kommer fra socialt udsatte familiebaggrunde. Det understreger vigtigheden af bredt anlagte, helhedsorienterede sociale forebyggelsesindsatser – også i forhold til forebyggelse af bandekriminaliteten i samfundet.

DKR mener

Det er afgørende, at samfundets indsats overfor banderne går på to ben – at retshåndhævelsen følges af omfattende forebyggende tiltag og hjælp til at forlade banderne.