Rådets projektstøtte

Hvert år giver Det Kriminalpræventive Råd økonomisk støtte til lokale projekter. Formålet er at støtte op om lokale kræfter, der ønsker at iværksætte initiativer, der kan forebygge kriminalitet og skabe tryghed lokalt.

Vi støtter hvert år omkring 25 - 30 lokale kriminalpræventive projekter. I 2008 uddelte vi ca. 500.000 kr. i støtte til lokale projekter.

Formålet med at støtte lokale projekter er at støtte op om lokale kræfter, der ønsker at iværksætte initiativer, der kan forebygge kriminalitet og skabe tryghed lokalt. Vi ønsker navnlig at støtte op om projekter, der udvikler nye kriminalpræventive metoder, formidler og udbreder effektive kriminalpræventive metoder og erfaringer samt lokale projekter, der er iværksat af borgere.

Hvert år skal den økonomiske støtte fra Rådet sikre:

  • Sammenhæng mellem uddeling af økonomisk støtte og Rådets øvrige prioriteringer. Rådet ønsker på den måde at skabe øget fokus på særligt prioriterede indsatsområder
  • Kvalitet i de støttede projekter med henblik på at kunne kvalificere Rådets rådgivende funktioner yderligere
  • Anerkendelse af borgerinitierede kriminalpræventive indsatser

Vi støtter med mindre beløb op til 20.000 kr. til projekter, som fx kan være med til at sætte en positiv udvikling i gang i lokalområdet. Støtten fra Rådet kan nogle gange være en løftestang for at søge penge andre steder.

Nogle gange støtter vi med større beløb, hvis vi vurderer, at projektet i særlig grad kan gøre en forskel i det kriminalpræventive arbejde.

Brug dette skema, hvis du vil søge om projektstøtte. Du skal bl.a. beskrive dit projekt, hvad du ønsker at opnå med det og hvem målgruppen er. Husk at udfylde alle felterne.

Skemaet er en wordfil, som du kan skrive direkte i. Husk at gemme det på din egen computer, før du sender det til os. Det udfyldte ansøgningsskema skal du sende enten til dkr@dkr.dk eller til Det Kriminalpræventive Råd, Odinsvej 19, 2. sal., 2600 Glostrup.

Vidste du ...

at justitsministeriet hvert år uddeler 50.000 kr. til det bedste kriminalpræventive projekt?

Dekoration

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her: