Natteliv på årsmødet
Omkring 200 deltagere mødte op til årsmødet for at diskutere unges tryghed og utryghed i nattelivet. Et panel af praktikere og forskere gav deres bud på, hvad der kan gøre nattelivet endnu mere trygt for de unge.
Sociolog Louise Rønnov fra Rådgivende Sociologer startede mødet med at slå fast, at de unge generelt føler sig trygge i nattelivet. Omkring 70 % af de unge har hverken oplevet vold eller har udsat andre for vold, og næsten 90 % er generelt trygge i nattelivet. Tallene stammer fra undersøgelsen Unge, vold og utryghed i nattelivet, som Rådgivende Sociologer har lavet i samarbejde med Rådet.
Hvad gør nattelivet tryggere?
Efter præsentationen af undersøgelsen kom et panel af praktikere og teoretikere med deres bud på, hvordan man kan gøre nattelivet tryggere for de unge. Nogle af de fremsatte forslag var at:
-
skaffe gode sociale rammer for de unge gennem samarbejde med ungdomsklubber og andre, som har kontakten til de unge i deres fritid
-
arbejde med sociale overdrivelser og bekymringer. Mange unge tror, at problemet med vold i nattelivet er større end det reelt er
-
reducere alkoholforbruget hos de unge, fx ved at øge priserne på alkohol.
Sociolog Anne-Stina Sørensen mente, at selve opfattelsen af tryghedsbegrebet skal revurderes, fordi tryghed i dagens Danmark opfattes som en 'serviceydelse', der leveres af retssystemet.
- Vi må indse, at tryghed er alles ansvar og skabes gennem sociale relationer baseret på tillid.
Panelet bestod af:
-
Anne-Stina Sørensen, sociolog
-
Jeanette Østergaard, sociolog, SFI i afdelingen for Børn og Familie
-
Kevin Mogensen, cand. mag.
-
Michael Melbye, sekretariatschef i SSP København
-
Bjarne Rosendal, SSP-konsulent i Herning Kommune
-
Anders Glahn, Fritids - og ungdomsskoleleder i Gellerupparken og Toveshøj i Århus Kommune
