Fakta om indbrud

Risikoen for at få indbrud er størst i byområder, og langt de fleste indbrud sker, når du ikke er hjemme.

I en årrække har indbrudstallet ligget på omkring 32.000 indbrud i private hjem om året. I 2008 kom tallet op på 43.768, og i 2009 steg det til 48.614.

Der er store geografiske forskelle i risikoen for indbrud. Som hovedregel er risikoen størst i større bysamfund og forstadskvarterer, lidt mindre i provinsbyer og mindst i små bysamfund og på landet.

Over halvdelen af alle indbrud sker om dagen mellem kl. 8 og 16. Men tyvene slår også til på andre tidspunkter, og over en tredjedel af alle indbrud sker mellem kl. 16 og 24. I dette tidsrum er mange optaget af at købe ind, besøge venner og familie eller med at dyrke fritidsinteresser.

De fleste tyve slår til om fredagen, men lørdag er også en travl dag. De fleste indbrud bliver begået fra den 10. til 27. dag i måneden. Statistikken over indbrud topper i sommerferien og omkring jul og nytår.

Flere fakta

  • Ifølge den hollandske forsker Jan van Dijk er antallet af indbrud i private hjem faldet over de sidste i ti år i den vestlige verden. Men ikke i Danmark.
  • Danskerne er, ifølge Jan van Dijk, mere udsat for indbrud end langt de fleste andre europæere. Gennemsnitligt blev ca. 2,7 % af danske boliger udsat for indbrud i 2004 mod et internationalt gennemsnit på 1,8 %.
  • Samtidig er danskerne relativt ubekymrede med hensyn til risikoen for indbrud.
  • Danskerne er generelt dårligere end andre folkefærd til at sikre sig med specielle dørlåse, vinduesgitre, hegn og tyverialarmer.
  • I Holland har krav om at indbrudssikre døre og vinduer i nybyggeri fået indbrudsraten i de boliger til at falde med 50 %.
  • Boliger, som naboer og forbipasserende dårligt kan se på grund af fx tæt beplantning eller stakitter, er mere udsat for indbrud. Boliger, hvor stisystemer gør det nemt at slippe uset væk, er også mere udsatte.
  • Nabohjælpsordninger mindsker kriminalitetsniveauet med 16 - 26 %.
  • Nabohjælp kan påvirke kriminalitetsniveauet ved det, at beboerne holder udkig efter mistænkelige personer og aktiviteter i området. Den øgede risiko for at blive opdaget virker ofte afskrækkende på indbrudstyvene.
  • Ved at skabe god trivsel i et område kommer der flere mennesker på fællesarealer og stier. De vil fungere som naturlig overvågning, hvilket også forebygger indbrud.
  • Hvis man planlægger almennyttige boligområder, så der er synlige adgangsveje til boligerne, udsyn til bil- og cykelparkering og god belysning, kan man reducere antallet af indbrud sammenlignet med andre boligområder

Hvad stjæler tyven?

Tyvene går først og fremmest efter radio og tv, smykker og kontanter. Du bør derfor lade være med at opbevare mange kontanter i dit hjem. Smykker, ure og andre værdigenstande bør du opbevare i et sikringsskab. Og hvis du sørger for at mærke større værdigenstande, falder de væsentligt i værdi for tyvene. 

Det tager tyven

Kilde:
Rigspolitiet og Forsikrings-
oplysningen

 

I 2009 udbetalte forsikringsselskaberne over 1 milliard kr. i erstatning efter indbrud i private hjem.

Boliger i risikozonen

Indbrudstyvene går typisk efter boliger med disse kendetegn:

  • Ligger for sig selv eller i støjende omgivelserne
  • Tæt bevoksning omkring boligen
  • Ingen synlige nabohuse
  • Gode flugtmuligheder ad stier og veje
  • Tæt på offentlig transport og indkøbsgader
  • Døre eller vinduer på klem
  • Ingen hjemme
  • Tegn på luksus
  • Låse, døre og vinduer, der er nemme at bryde op