• Forside
• Projektstøtte
• Uddannelse

Uddannelsesprojekter

Rådet har også støttet uddannelse, seminarer og dialogmøder, der fx skal skabe integration, bedre demokrati i lokalområderne eller forståelse for konsekvenserne af kriminalitet.

Familiehøjskolen

Højskoletanken med læring gennem dialog og fælles oplevelser var udgangspunktet for et integrationsprojekt på Indre Nørrebro.

Syv familier med anden etnisk baggrund end dansk deltog i projektet. Familierne følte sig isolerede og dårligt integrerede, og formålet med projektet var at give familierne ny viden om det samfund, de lever i, og øget bevidsthed om deres egen rolle og situation. En vigtig del var desuden at få familierne til at etablere sociale netværk og at give dem kendskab til forskellige tilbud, fx om fritidsaktiviteter til børnene.

SSP-sekretariatet i København var initiativtager til projektet, og den lokale forankring blev sikret gennem det lokale SSP-netværk på Indre Nørrebro.

Projektet har været en positiv oplevelse for både de voksne og børnene i familierne. Også SSP-netværket har haft udbytte af forløbet, hvor kendskabet til familierne er blevet styrket. Der er skabt en gensidig respekt mellem SSP-netværkets ansatte og de deltagende familier.

Det Kriminalpræventive Råd indstillede projektet til EUCPNs konference med eksempler på Best Practice omkring ungdomskriminalitet.

Ungdomspiloterne

I Kerteminde blev der med hjælp fra skoler og foreninger samlet en gruppe 14 - 18-årige, der alle på en eller anden måde har vist interesse for eller havde været direkte aktive i foreningsarbejde eller elevrådsarbejde. Disse 21 aktive unge ville man gerne give en oplevelse af, at de var værdsatte. Samtidig ønskede man at uddanne dem til yderligere personlig udvikling for at de dels kunne blive rollemodeller for deres måske lidt mere usikre kammerater, dels direkte kunne arbejde på at fremme mulighederne for de svage kammeraters identitetsudvikling gennem aktiv deltagelse i elevråd og foreninger. Uddannelsen foregik på weekendkurser og ved praktik i foreninger. På et af kurserne var der forløb, hvor cases, øvelser og debat satte fokus på det forebyggende arbejde og på hvordan man opbygger handlekompetence hos alle - også de marginaliserede unge.

Målet med projektet var at uddanne ungdomspiloterne til 'fremtidens forebyggere'.

Projektet var et samarbejde mellem politiet, skoler og foreningslivet i Kerteminde.

Fællesmøde

I Haderslev oplevede man, at der i et stort boligområde i byens udkant opstod problemer mellem indvandrer-/flygtningebørn og unge og ældre beboere. Problemerne bestod i tricktyveri, plat og mobning af de ældre, der efterhånden var blevet så frustrerede, at de i nogle tilfælde satte sig til modværge ved at slå fra sig.

Haderslev politi tog derfor initiativ til et stort fællesmøde, og det blev begyndelsen på en frugtbar dialog mellem beboerne.

Fællesmødet udmøntede sig i en klarlæggelse af forældreansvar samt hensigter om flere fritidstilbud til de unge. Der er efterfølgende blevet etableret en beboercafé i boligområdet samt oprettet en fædregruppe for børn af indvandrere. Desuden er der ansat en beboerrådgiver med anden etnisk baggrund. I det lokale supermarked, hvor der var butikstyveriproblemer, blev der ansat en butiksassistent med anden etnisk baggrund.

Debatdage

I Tåstrupgårdbebyggelsen fik et projekt for tyrkiske forældre støtte af rådet. Projektets formål var at skabe dialog mellem indvandreforældrene i bebyggelsen og medarbejdere i institutioner, skoler og arbejdsmarked. I foråret blev der afholdt tre temadage - én vedrørende førskolebørn, én vedrørende skolebørn og den sidste vedrørende uddannelse og beskæftigelse til større børn og unge. Dagene var tilrettelagt for kvinder om eftermiddagen og mændene om aftenen.

Boligrågiverne i Tåstrupgård var initiativtagere på vegne af et oprettet indvandrerråd.

Retten er sat

Tre unge mennesker og en springkniv. Så er scenen sat til et gaderøveri, hvor tre unge på hhv. 14, 16 og 18 år frarøver en anden ung hans mobiltelefon og den 18 årige stikker ham i maven med kniven.

Heldigvis er der tale om et skuespil, hvor fem elever fra en 9. klasse på en københavnsk skole medvirker som gerningsmænd, offer og vidne. Situationen optages på video, og filmen bruges sammen med et retsspil i en fingeret retssal som diskussionsoplæg for omkring 200 elever i de ældste klasser. I retsspillet udspilles procedurerne som hvis gerningsmændene var stillet over for en rigtig dommer.

I ugen op til det egentlige retsspil er der forpremiere på filmen for skuespillerne og deres familier, som også får en rundvisning på politistationen og en snak med politiet om deres arbejde. Derudover besøger politiet de relevante skoleklasser for at snakke om retssystemet og forberede eleverne på retssagen. 

Når retsspillet afvikles foran det unge publikum, er det en dommer fra byretten i København, en forsvarsadvokat og en anklager, som kører sagen. Gerningsmændene afhøres og to domsmænd (spillet af lærere) voterer herefter sammen med dommeren om sagen. Der afsiges dom og den 18-årige idømmes 12 måneders fængsel og den 16-årige idømmes en betinget dom uden strafansættelse. Den 14-årige kan ikke idømmes straf, men er tidligere blevet afhørt under overværelse af de sociale myndigheder. Efter domsafsigelsen er der spørgerunde fra tilhørerne.

Retsspillet skal illustrere, hvad der sker, når man sigtes for en kriminel handling, og hvordan man juridisk behandler unge på de forskellige alderstrin.

Retsspillene har været brugt i nogle år for elever på skoler i København, og erfaringerne er gode. Eleverne er involverede og engagerede, og det giver dem en forståelse af kriminalitetens konsekvenser og procedurerne i retssystemet. Gaderøverier er desuden et vedkommende emne for de unge, og retsspillet giver en god dialog om kriminalitet og straf.

Det er Københavns Politis kriminalpræventive afdeling, der står bag afviklingen af retsspillene.

Fodboldseminar

Danmarks 20 største fodbold fanklubber mødes hvert år til et seminar, hvor de diskuterer indsatser, der kan komme fodboldvold til livs.

I 2006 havde seminaret fokus på dialogen med klubbernes kontrollørkorps. Under overskriften ”Kontrollørkorps – med- eller modspiller?” blev der snakket om, hvordan man kan skabe fælles retningslinjer for kontrollørernes indgriben. Der blev talt om regler for visitering af supportere, indgriben ved racistiske tilråb og fulde fans, der kaster med øl, karantæneregler, samarbejde med politiet osv. Uddannelse af kontrollørerne var også et vigtigt punkt.

De Danske Fodbold Fanklubber har også haft racisme som et centralt tema. Fanklubberne lægger afstand til enhver form for racisme og forsøger at sende et klart signal til tilskuerne om, at racistisk adfærd ikke accepteres. Danske Fodbold Fanklubber har foreslået, at der udvikles et sæt klare retningslinjer for bekæmpelse af racisme som et tillæg til DBUs sikkerhedscirkulære. De foreslår bl.a. at kontrollørkorps og kontrolfolk skal forpligtes til at gribe ind over for racisme, og at tilskuere, der optræder racistisk, skal udvises af stadion og have karantæne.

Det Kriminalpræventive Råd var i 2002 med til at gennemføre en Fair Fans-kampagne, hvor tilskuernes adfærd på lægterne for alvor blev sat på dagsordenen. Siden har De Danske Foldbold Fanklubber videreført deres samarbejde med forskellige initiativer og ved det årlige seminar, og de arbejder på et tættere sikkerhedssamarbejde mellem fanklubberne, fodboldklubberne og myndighederne.