Byrum for alle
Lokalpolitikere, byplanlæggere og driftschefer er nødt til at forholde sig til en række dilemmaer, når de ønsker at skabe 'byrum for alle'.
Erfaringer viser, at man med en bevidst indsats omkring indretning, vedligeholdelse og drift af byens rum kan mindske kriminalitet samtidig med, at man øger borgernes følelse af tryghed. Men ønsket om at forebygge kriminalitet og øge trygheden kan komme i konflikt med ønsket om mangfoldighed og liv. Derfor kan man i byplanlægningen med fordel overveje og tage stilling til en række dilemmaer, fx
-
Cafeer og værtshuse, der skaber en attraktiv og livlig bymidte, skaber også grobund for nabokonflikter og værtshusslagsmål
-
Skyggefulde, tæt bevoksede parker, der om dagen er rolige oaser, kan om aftenen ændre sig til utrygge områder, hvor kriminelle holder til
-
Nyrenoverede, smukke pladser kan hurtigt blive utrygge og hærværksramte, hvis kommunen ikke sørger for god vedligeholdelse og opsyn
-
Endelig er gruppen af marginaliserede borgere som hjemløse, alkoholikere og narkomaner i sig selv med til at skabe utryghed for mange af de andre borgere. Skal de marginaliserede borgere ekskluderes eller inkluderes i byens rum?
Det er afgørende, at man tager stilling til, hvilke byrum man ønsker, for når man gør tingene på én måde for nogle, kan man overse andre brugergrupper, som mister kvaliteter i deres byoplevelser. Der findes ikke entydige løsninger i arbejdet med byens udvikling, men grundlæggende handler det om at beslutte, hvad man vil med byens rum, hvad de skal rumme, hvor tingene skal foregå og hvem der skal bruge dem. I det arbejde kan det anbefales, at
-
tage udgangspunkt i, at byerne er blevet en succes, og at flere, forskellige brugere giver mere slid
-
se nærmere på drift og vedligeholdelse af de offentlige byrum - står det i forhold til den øgede brug af byen og dens succes?
-
synliggøre områdets normer på en enkelt måde, fx med skilte om støj, affald og færdselsregler. Man kan også øge tilsynet med byens rum ved at genindføre parkbetjenten - et ansigt på de fælles normer
-
sondre mellem 'byrum for alle' og 'byrum for nogle' i erkendelse af, at man ikke kan lave trygge byrum for alle – på samme tid
-
arbejde med de mange forskellige typer af brugere, og nøje afveje forskellige interesser og behov i den bypolitiske proces
-
arbejde med tryghedsskabende og kriminalpræventive elementer som gode udsyns- og oversigtsforhold på særlige steder, belysning, befolkede byrum, forhold omkring døgnrytme, graduerede offentlighedszoner, og 'beskyttende øjne'
-
styrke samarbejdet mellem politi, byplanlæggere, byens handelsstand, grundejerforeninger og de frivillige organisationer – på tilsvarende måde som SSP-samarbejdet
