
Lomme- og tasketyverier
Tyverier fra lommer og tasker sker på steder, hvor mange mennesker er samlet. Det kan være i supermarkedet, på strøget og på tog- og busstationer.
Mange af tyverierne sker, når du og de øvrige passagerer skal ind og ud af bussen. Sådanne kaotiske situationer giver tyvene optimale arbejdsforhold.
Tasketyveri er ubehageligt og kan opleves som et overfald. Hold aldrig fast i tasken – du risikerer bare at blive væltet omkuld. Giv slip, råb om hjælp og tilkald politiet.
Undgå at blive bestjålet
- Gem pung og nøgler i en lukket lomme (ikke i baglommen)
- Brug en pengekat eller et pengebælte under overtøjet
- Gå med tasken på armen i stedet for i hånden
- Tag et net eller en plasticpose med på indkøb i stedet for tasken
- Undgå store pengebeløb i din taske. Brug hævekort
- Tag kun de hævekort med, som du skal bruge
- Hold hånden for, når du indtaster din kode til Dankort. Tyvene prøver at lure din kode af for at stjæle din pung bagefter
Hvis du ser et tyveri, så læg mærke til, hvordan tyven ser ud: højde, hårfarve, beklædning, kropsbygning og særlige kendetegn. Et godt signalement er vigtigt for politiet. Du kan hente en signalementsblanket her.
