Den svære samtale
Det kan være afgørende, at lærere, politifolk og andre frontmedarbejdere taler højt om deres mistanke, hvis et barn eller en ung tilsyneladende er på vej ud på et skråplan.
Hvis pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialarbejdere, politifolk og andre frontmedarbejdere har en god samtale med den unge og den unges forældre, kan en kriminel løbebane måske undgås.
Der kan være mange barrierer, der gør, at en nødvendig samtale aldrig bliver indledt. Man kan være usikker på, om ens egne observationer holder stik, eller man frygter måske familiens reaktioner. Men frontmedarbejderne er mange gange de første, der ser kriminalitetstegnene, og derfor er de også de nærmeste til at tage initiativ til en samtale.
Tegn på en begyndende kriminel adfærd hos den unge kan være:
- Materielt overforbrug
- Overholder ikke aftaler
- Pjækker og dropper ud af fritidsaktiviteter
- Færdes med de lokale rødder
- Fravælger kontakt med voksne
Omgivelsernes reaktioner kan også være et tegn:
-
Udsagn som »Han bliver din klient engang«
-
Fornuftige kammerater fravælger den unge
-
Andre forældre er nervøse for, hvad den unge kan lokke deres børn til
Forberedelse af samtalen
Før samtalen med den unge og forældrene er det afgørende, at du har forberedt dig grundigt:
-
Vend din bekymring med en kollega
-
Formulér problemet i én sætning, så det er nemt at forstå
-
Formuler den bekymring, du har, om den unge
Samtalen har i hvert fald tre formål, at
-
afklare, hvordan I hver især opfatter problemet
-
præsentere forskellige muligheder - herunder involvering af andre myndigheder eller institutioner
-
aftale det videre forløb
Derefter er det også vigtigt at følge op på forløbet, både med forældrene og med kollegerne.
