• Forside
• Børn og unge
• Undersøgelser
• Den ungdom (2006)

Den ungdom (2006)

En ungdomsundersøgelse viser, at stadig færre unge begår kriminalitet. De meget kriminelle begår tilgengæld mere og grovere kriminalitet.

Ungdomsundersøgelsen er en opfølgning på ungdomsundersøgelser fra 1979, 1989 og 1999. Siden 1989 er unge i Gladsaxe, Allerød og Nordjylland blev spurgt om deres livsvilkår og livsstil, herunder deres involvering i og udsathed for kriminalitet og mobning, forbrug af rusmidler, oplevelser og holdninger til skole, fritid, forældre og venner. Den seneste undersøgelse giver en enestående mulighed for at vurdere ungdommens vilkår over et kvart århundrede.  

De lovlydige og de kriminelle

Undersøgelsen deler de unge ind i fire grupper: de lovlydige, flertallet, de erfarne og gengangerne og kategoriserer derefter de to første grupper som ikke-kriminelle og de to sidste som kriminelle. De kriminelle har begået forholdsvis alvorlige tyverier, indbrud, biltyveri og/eller røveri.

Undersøgelsen viser en polarisering blandt de unge, således at der bliver flere af de ikke-kriminelle unge, mens gruppen af erfarne og gengangere er konstant. I 1989 havde 25% af de 14 - 15-årige aldrig begået noget som helst kriminelt – i 1999 var tallet 36% og i 2005 var det næsten 40%, mens andelen af unge, der har begået alvorlig kriminalitet, er stort set uforandret igennem 15 år, nemlig 9% i 1989, 7% i 1999 og 8% i 2005.

Kontrasten mellem de lovlydige og de mest kriminelle unge er blevet større - og det vil typisk betyde mindre accept af hinanden. Begge grupper mener i højere grad end tidligere, at udsagnet ”Én gang kriminel, altid kriminel” holder stik. Det kan være med til at forstærke en udvikling, hvor de mest kriminelle ikke selv ser en vej ud af kriminaliteten og heller ikke udefra tilbydes mange chancer ind i samfundet igen.

Hvorfor ungdomskriminalitet

Der er flere faktorer i miljøet som familie, opvækst og fritidstilbud, som spiller ind, når unge enten begår kriminalitet eller afstår fra det. Men ifølge undersøgelsen vælger unge, som ikke trives i skolen og som har store faglige problemer, oftere kriminalitet som alternativ vej end unge, der er glade for at gå i skole.

Undersøgelsen viser også, at blandt de unge, der deltog i 2005-undersøgelsen, var der for første gang et flertal, der mente, at vennernes mening som regel betød mere end forældrenes. Hvilken klasse, man går i, hvordan klassen fungerer, og hvordan de unge trives i den, har derfor stor betydning for, om de unge begår kriminalitet.

Derudover finder undersøgelsen frem til en ny type fremtidsbevidsthed hos de unge, som menes at være med til at øge gruppen af de helt lovlydige. Dr.jur. Flemming Balvig, der har lavet undersøgelsen, omtaler fænomenet som fremtidsdisciplinering. Denne fremtidsdisciplinering er et resultat af, at unge de seneste årtier i højere grad er sat fri til selv at vælge deres eget liv og fremtid, og dermed også er blevet mere bevidste om de potentielt livslange ødelæggende konsekvenser, ungdomskriminalitet kan have.

Undersøgelsen er lavet af professor Flemming Balvig.