Byrum for alle (2007)

En undersøgelse af otte byrum har afdækket en række forhold, som byplanlæggere med fordel kan have for øje, når byens rum skal indrettes.

Hvorfor opleves nogle byrum som trygge og andre som utrygge? Hvor kan folk lide at opholde sig? Hvilke dilemmaer støder man på i forsøget på at skabe 'byrum for alle'?

En undersøgelse forsøger at besvare spørgsmålene, og samtidig rummer undersøgelsen en række anbefalinger til udviklingen af byens rum.

Udgangspunktet er en undersøgelse af otte byrum i København, Odense, Århus og Aalborg, hvor politiet og kommunerne er spurgt om kriminalitetsforebyggende indsatser og erfaringer, og brugerne er spurgt om deres anvendelse og oplevelse af byens rum.

De otte byrum er udvalgt ud fra en relativ høj forekomst af kriminalitet i forhold til andre områder af byerne. Det drejer sig især om vold, røveri og hærværk. Der samles og færdes mange mennesker i de udvalgte byrum og på den måde afspejler den høje kriminalitet bagsiden ved, at byen er et populært samlingssted.

En af undersøgelsens konklusioner er, at ønsket om at forebygge kriminalitet og øge trygheden kan komme i konflikt med ønsket om mangfoldighed og liv. Derfor må man i byplanlægningen tage stilling til en række dilemmaer, fx:

  • Cafeer og værtshuse, der skaber en attraktiv og livlig bymidte, skaber også grobund for nabokonflikter og værtshusslagsmål
  • Skyggefulde, tæt bevoksede parker, der om dagen er rolige oaser, kan om aftenen ændre sig til utrygge områder, hvor kriminelle kan gemme sig
  • Nyrenoverede, smukke pladser kan hurtigt blive utrygge og hærværksramte områder, hvis kommunen ikke sikrer vedligeholdelse og opsyn
  • Endelig er gruppen af marginaliserede borgere som hjemløse, alkoholikere og narkomaner i sig selv med til at skabe utryghed for mange af de andre borgere. Skal de marginaliserede borgere ekskluderes eller inkluderes i byens rum?

Erfaringer viser, at man med en bevidst indsats omkring indretning, vedligeholdelse og drift af byens rum kan mindske kriminalitet samtidig med, at man øger borgernes følelse af tryghed.

Undersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd og gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut ved seniorforsker og projektleder Helle Nørgaard og forsker Sølvi Karin Børresen.