- Forside
- Indbrud
- Undgå indbrud med en sikret bolig
- Gode låse

Gode låse
Den vigtigste sikring af hjemmets yderdøre er én eller flere gode låse. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for tyven.
Kontakt en låsesmed, hvis du har brug for professionel hjælp.
Hoveddørens lås
Skift låsen ud, hvis den er slidt.
Sørg for, at din lås er sikker. Sikre låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed.
Hvis dine yderdøre ikke kan låses op indefra med en vrider, kan tyven ikke komme ud af døren, hvis han er brudt ind gennem vinduet. Det vil gøre det sværere for tyven at tage store ting som fx fladskærme med sig.
Terrassedøre er særligt udsatte. Få en fagmand til at montere en lås på håndtaget, hvis der ikke er en lås i forvejen. Så kan tyven ikke bruge terrassedøren som flugtvej.
|
Hæve/skydedøre kan sikres med et indvendigt beslag, der kan låses. Det kan give en ekstra tryghed at lægge et afsavet kosteskaft i glideskinnen. Det forhindrer, at døren kan åbnes udefra. |
Døre til pulterrum og udhuse skal sikres med gode låse, hvor beslagene er fastgjort med gennemgående bolte eller skruer, der ikke kan fjernes udefra.
Suppleringslås
|
Hvis du kun har én lås på din yderdør, kan det være en god idé at supplere med endnu en lås.
|
Nøglesikkerhed
-
Hold styr på, hvem du udleverer hoveddørsnøglen til og hav ikke for mange nøgler i omløb
-
Mærk aldrig din nøgle med adressen
-
Lad ikke dine reservenøgler ligge frit fremme
Elektroniske låse
I ejendomme med flere lejligheder er det en god ide at benytte elektroniske låsesystemer, hvor hver lejlighed får et låsekort. Låsekortene kan skræddersys med koder til de forskellige boliger, kældernedgange og opbevaringsrum, og koden ændres ved ud- og indflytninger. På den måde undgår man, at der er nøgler i omløb hos folk uden tilknytning til ejendommen.
Dørtelefoner giver også en sikkerhed for, hvem der lukkes ind. Dørtelefoner kan fås med kamera, som viser, hvem der står udenfor.
Husk
Der skal altid være tilgængelige flugtveje i tilfælde af brand.
