Børn og unge i boligområdet

I nogle boligområder har man med succes ansat en opsøgende medarbejder, der hjælper børn og unge, og som fanger og løser problemer i opløbet. Medarbejderen kan også forhindre og løse konflikter, der blandt andet opstår på grund af generations- og kulturkløfter i boligområdet.

Det er den opsøgende medarbejders længerevarende, engagerede og personlige kontakt med udsatte børn og unge, der giver de positive resultater.

Andre indsatser kan være:

  • Værestedsaktiviteter - evt. med rådgivningsfunktioner for børn og unge
  • Indretning af lokaler eller områder til særlige aktiviteter
  • Lokalteater
  • Temadage om miljø, kultur, kriminalitet, ung-til-ung
  • Tur-/natur-aktiviteter i og uden for bebyggelsen
  • Specifikke drenge- og pigeaktiviteter
  • Rådgivning eller lektiehjælp
  • Prioritering af sundhedsforebyggende aktiviteter
  • Etablering af en koordineringsgruppe, som står til rådighed på særlige tidspunkter af døgnet

Kriminelle unge

I situationer, hvor der er tale om unge, der laver kriminalitet eller groft tilsidesætter formelle og uformelle sociale regler, kan personlig konfrontation og kontant praksis over for de unge have en positiv virkning for trygheden i boligområdet.

Det handler om, at de unge skal konfronteres med autoritet og regler, når de bryder sociale samkvemsregler eller loven. Det er typisk en politimand fra lokalpolitiet eller en områdemedarbejder, som forsøger at lære de unge, at deres handlinger har konsekvenser for dem selv og for andre mennesker. Der skal stilles krav til de unge, som de er forpligtet til at leve op til. Erfaringer fra denne type af indsats viser, at den personlige kontakt til de unge kan være med til at få de unge ud af en kriminel løbebane og i gang med fx et jobforløb.

 

Vidste du ...

at de unge er mere lovlydige i dag end for 20 år siden?

Dekoration

Nyhedsbrev

Tilmeld dig her: