Falske anmeldelser
Syv procent af de ca. 500 årlige anmeldelser af voldtægt er falske. Det er oftest kvinder, der er meget belastede, der anmelder falsk, og det skyldes ofte et behov for omsorg og opmærksomhed.
Det viser en delrapport af en helt ny undersøgelse af voldtægtsanmeldelser. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og Rigspolitiet
Undersøgelsen af de 1.364 voldtægter, der er blevet anmeldt i 2000 – 02, viser, at 100 af anmeldelserne var falske. Det svarer til en andel på 7%. Der er ikke sket nogen ændring af det tal siden 1990 - 92, hvor man første gang undersøgte voldtægtsanmeldelser.
De falske og sande anmeldelser ligner i høj grad hinanden, og det er ikke muligt at opstille en særlig profil over de falske anmeldelser. Der er dog nogle fællestræk blandt de 89 kvinder, der har stået for de 100 falske anmeldelser. 70% af de kvinder, der anmelder falsk, er nemlig på tidspunktet for anmeldelsen belastet af ét eller flere tunge problemer.
Det kan være et liv med kriminalitet, arbejdsløshed eller førtidspensionering, prostitution, overgreb, misbrug af rusmidler samt psykiske, fysiske og/eller mentale problemer.
Kvindernes motiver for de falske anmeldelser er meget forskellige. Men særligt kvindens behov for omsorg og opmærksomhed er en årsag. Derudover kan motiverne være hævn, et ønske om at dække over pinlig opførsel eller dække over et regelbrud over for forældre. Det er kun i få sager, at kvinden anmelder falsk for at dække over utroskab.
Der er dog også tilfælde, hvor kvinden uretmæssigt sigtes for falsk anmeldelse af voldtægt. Det opdages ved, at gerningsmanden på ny begår voldtægt. Derudover er der i en række sager mistanke om, at kvinden reelt har været udsat for voldtægt, men ikke ønsker at gennemføre sagen fx fordi hun trues, føler skyld og skam, eller presses af familie- og/eller kulturmæssige årsager.
I ca. halvdelen af anmeldelserne anklager kvinden ikke nogen bestemt gerningsmand – og i mange sager ønsker kvinden ikke selv at anmelde voldtægten. Som konsekvens af de falske anmeldelser bliver 10 - 15 mænd årligt sigtet uberettiget. Sagerne opklares dog relativt hurtigt, oftest fordi kvinden meget hurtigt tilstår, at der er tale om en falsk anmeldelse.
I en tredjedel af de falske anmeldelsessager dømmes kvinden for falsk anmeldelse, og i en tredjedel sluttes sagen uden at kvinden kommer for retten, idet anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er tilstrækkelige beviser for falsk anmeldelse i sagen. I den sidste tredjedel af sagerne sigter politiet ikke kvinden af psykiske/sociale årsager, eller fordi hun er under den kriminelle lavalder på 15 år.
Undersøgelsen er lavet af professor, dr.jur., mag.scient.soc. Flemming Balvig (Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet), Jurist Maj-Britt Elise Martinussen, fhv. overlæge Katrine Sidenius (Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet), Seniorforsker Bjarne Laursen (Statens Institut for Folkesundhed), og konsulent Karin Sten Madsen (Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet). Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet. OAK Foundation, Justitsministeriets Forskningspulje, Det Kriminalpræventive Råd, Egmont Fonden og Aase og Ejnar Danielsen Fond har finansieret undersøgelsen.
