- Forside
- Undervisning
- Forældrenetværk
- Legegrupper

Legegrupper
Også forældrene kan have gavn af legegrupper.
|
Legegrupper gør, at alle børnene kommer til at lege med nogen i klassen, som de måske ikke selv ville vælge. Det kan have en god og positiv betydning for fællesskabet i klassen. Legegrupperne betyder også, at de voksne lærer hinanden bedre at kende på tværs af de sædvanlige relationer. Legegrupper er specielt egnede til indskolingen. Klassen inddeles i grupper – drenge/piger, 4 - 6 i hver gruppe - som inviteres til at lege hos hinanden. |
Efter at have været hjemme hos alle gruppedeltagerne ændres grupperne, og de nye grupper starter forfra med at være på besøg hos hinanden.
En vigtig del af dette er, at forældrene henter deres barn i det hjem, hvor legen foregår. Forældrene samles til en kop kaffe eller øl/vand og taler sammen.
Madgrupper
På mellemtrinet er legegrupper ikke længere så interessante. Her kan madgrupper være en mulighed.
Eleverne inddeles efter samme princip og mødes nu hos hinanden til spisning, hvor de f.eks. laver maden sammen og spiser sammen. Også her henter forældrene deres barn i det hjem, hvor der spises.
Selve idéen med legegrupper er beskrevet på Skole og Samfunds hjemmeside.
