• Forside
• Undervisning
• Grib konflikten
• Skolens sociale liv

Skolens sociale liv

I en treårig projektperiode har tre skoler afprøvet, hvordan konfliktløsning, mægling og udvikling af sociale kompetencer kan gavne elevernes trivsel og læring.

15 - 20% af børn og unge i de danske skoler trives dårligt og kan ikke se nogen mening med det, skolen tilbyder dem. Det er bekymrende, fordi børn og unges identitet dannes i skoleårene. Hvis den positive identitet ikke kan næres gennem udfordringer og venskaber i skolen, er der risiko for, at de unge i stedet søger mod subkulturer udenfor og finder udfordringerne i misbrug eller kriminalitet.

Udviklingsprojektet ”Skolens Sociale Liv” har sat fokus på det sociale klima i skolen, fordi klimaet og indstillingen på den enkelte skole og hos den enkelte lærer er en væsentlig faktor i børn og unges trivsel. Projektets strategi har været at fremme et godt socialt klima og en kulturudvikling på den enkelte skole i retning af, at flere elever får en oplevelse af at være inkluderet frem for ekskluderet.

Resultaterne fra projektet er positive og viser bl.a.:

• at der, hvor eleverne har modtaget undervisning i konflikthåndtering, har det påvirket deres adfærd i en positiv og konstruktiv retning i forhold til konfliktløsning
• at de fleste lærere og pædagoger, der har deltaget i projektet, har tilegnet sig andre holdninger og anden adfærd over for dagliglivets konflikter
• at alle tre skoler har en meget klar positiv indstilling til og vurdering af de redskaber, projektet tilbyder
• at projektet har efterladt sig tydelige spor i skolernes sociale liv og dermed styrket den demokratiske kultur og handlekompetence i forhold til konfliktløsning hos både lærere, pædagoger og elever

Projektskolerne

Rådet har i projektperioden samarbejdet med tre folkeskoler af forskellig størrelse og geografisk placering: Vallekilde-Hørve Skole i Dragsholm, Byskolen i Svendborg og Hjortespring Skole i Herlev.

På de tre skoler har i alt godt 200 personer været omfattet af projektet, og skolernes lærere, SFO-pædagoger og ledere har i større og mindre omfang fået uddannelse i konflikthåndtering. Alle har deltaget i fælles indføring i grundbegreber og enkle redskaber. En ’kernegruppe’ på hver skole har derudover fået mellem 22 og 37 timers yderligere træning og fordybelse i udvalgte temaer og metoder. Endelig har en mindre ’forankringsgruppe’ på den enkelte skole haft til opgave at planlægge, hvordan arbejdet kunne forankres og videreføres efter projektperioden.

Uddannelsen har medvirket til en fælles konfliktforståelse hos skolens voksne. Det fælles grundlag er udgangspunktet for at kunne støtte en samlet og bevidst udvikling af værdier og samværsrammer hen imod en ’samtalekultur’, hvor både børn og voksne trives.

Projektet blev afsluttet med en projektrapport og inspirationsmaterialet ”Grib konflikten” i 2003.