Forebyggelse af kriminalitet
Hvornår er der tale om forebyggelse, og er der forskel på forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse?
Der er nogle spørgsmål, som er gode at afklare, når man arbejder med forebyggelse af kriminalitet. Man kan fx spørge om, hvorvidt forebyggelse af kriminalitet udelukkende skal tage udgangspunkt i metoder, der direkte er rettet mod at reducere kriminelle hændelser, eller om man skal bruge metoder, der er rettet mod mere brede perspektiver, som påvirker folks livskvalitet og levevilkår.
DKR har udarbejdet en model, som beskriver vores forståelse af forebyggelse af kriminalitet. Begrebsafklaringen og modellen kan være en hjælp for alle, der arbejder i det forebyggende felt, og det kan give et fælles grundlag at arbejde ud fra.
En bred tilgang
Forebyggelsetrekanten
Vi arbejder med kriminalitetsproblemer ud fra et helhedsorienteret perspektiv.
Indsatser, som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, kan nemlig også have en positiv kriminalpræventiv effekt, og det skal derfor tænkes med i arbejdet.
Vi tager udgangspunkt i tre centrale begreber i vores forståelse:
Opbygning
Opbygning er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan.
Forebyggelse
Forebyggelse favner også bredt, men modsat opbygning er der her fokus på at undgå at et problem opstår eller forværres.
Kriminalitetsforebyggelse
Kriminalitetsforebyggelse skal forebygge, at specifikke kriminelle hændelser opstår eller gentager sig. Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en strafsanktioneret retsnorm
Udover at forebygge kriminalitet ønsker DKR at skabe et tryggere samfund. Derfor vil vi også beskrive, hvad tryghed rummer som begreb.
Tryghed
Tryghed handler om at fremme personers eller gruppers oplevelse af at være trygge. Tryghed er en subjektiv oplevelse, som er kompleks og dynamisk. Tryghed er et overordnet begreb, der griber ind i de tre øvrige begreber.
Problemorienteret eller ressourcebaseret
Når man planlægger sine indsatser, kan man have en problemorienteret eller en ressourcebaseret tilgang til opgaven. I den problemorienterede tilgang fokuserer man på, hvilke problemer, der skal løses. I den ressourcebaserede tilgang vurderer man, hvilke ressourcer, et område eller en person er i besiddelse af, og som man ønsker at fremme.
Hvis man arbejder på det opbyggende niveau, vil man typisk tage udgangspunkt i den ressourcebaserede tilgang, mens man typisk bruger den problemorienterede tilgang i forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse.