Print Læs højt

Opgaver om hæleri. Dilemmaer

Hvis du oplever et dilemma, kan du moralsk afgøre, hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Etisk kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvordan bør jeg handle?

Dilemma

  1. En situation, hvor man står i et valg mellem alternativer, der opfattes som lige dårlige.
  2. En situation, hvor man har svært ved at vælge, da den opleves vanskelig eller forvirrende

Kilde: Oversættelse fra dictionary.com

Moral

Forestilling om, hvad der rigtigt og forkert.

Kilde: Leksikon.org

Etik

”Analyserer og besvarer i bred forstand to spørgsmål: Hvordan bør jeg handle? Hvordan bør samfundet være indrettet?”

Kilde: Leksikon.org

Eksempler på dilemmaer

  • Din bedste ven tilbyder dig en mobiltelefon. Du ved at der har været tyveri af mobiltelefoner i parallelklassen. Hvad gør du?
  • Din bedste ven tilbyder dig en mobiltelefon. Du kan kende den. Ved at den er stjålet fra en i parallelklassen, som du ikke kan lide. Hvad gør du?
  • Du er klar over, at en klassekammerat stjæler tøj og dvdér og sælger det til andre i skolegården. Hvad gør du?
  • Du ved, at din bedste kammerat stjæler slik i det lokale supermarked. Hvad gør du?
  • Du ved, at din bedste kammerat stjæler slik i det lokale supermarked. Han vil gerne dele med dig. Hvad gør du?
  • Du har ingen venner i klassen. Så bliver du tilbudt at være med i drømmegruppen. For at være med, skal du stjæle kosmetik til gruppen. Hvad gør du?
  • Du finder ud af, at den bluse, som du købte billigt af en god ven/veninde er stjålet. Hvad gør du?
  •  Find selv flere eksempler.

Opgaver

Som oplæg til klassesamtaler, hvor I skal finde frem til, hvordan I fremover vil agere i forhold til hinanden: ”Sådan gør vi i vores klasse”.

I samråd med læreren aftale I gruppestørrelse og hvilke spørgsmål, der er jeres hovedspørgsmål. Forslag til tidsramme: 10 min.    

Læs dilemmaerne
Med udgangspunkt i jeres spørgsmål skal I diskutere, hvad dilemmaet består i.
Skriv jeres svar ned.
Vælg et (eller to) løsningsforslag, som er jeres oplæg til klassesamtalen og diskussionen.
Selve samtalen (max 10 min. til hvert spørgsmål): I læser jeres dilemmaspørgsmål op og gør rede for jeres løsningsforslag. Diskussion. Læreren (eller ordstyreren) skriver det endelige svar ned.
Når alle grupper har været for, har I en liste med de svar, I fandt frem til.
Kan I finde frem til en konklusion på ”Sådan gør vi i vores klasse” omkring hæleri.
Er konklusionen så overordnet, at den kan give svar på, hvordan I som klasse skal agere, når I står i andre dilemmaer, fx xxx har ingen venner i klassen eller xxx bagtaler yyy. 

Tilbage til intro-siden