Indbrud i din bolig

Du skal først og fremmest sikre boligens døre og vinduer, hvis du vil holde tyven ude. Og så er det en god ide at snakke med naboen.

Du kan beskytte din bolig mod indbrud på forskellige måder. Sund fornuft kombineret med god sikring af døre og vinduer er den bedste måde at holde tyven ude på. Det er vigtigt, at du finder de svage punkter ved din bolig og sikrer dem først.

Du kan også gøre noget i samarbejde med dine nærmeste naboer eller med beboerne i hele dit boligområde. Sammen kan I gøre hele jeres område mere trygt og fri for indbrud.