Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ransomeware

Ransomware er en virus, der krypterer dine filer, så du ikke kan se indholdet, og du mister tekst og fotografier mv. Den eneste måde du kan få adgang til dine data igen, er tit ved at betale en løsesum. Ransom er engelsk for løsesum.

It-kriminelle finder hele tiden nye måder til at sprede skadelige vira, og det er derfor umuligt at sikre sig 100 %. Sikker netadfærd kombineret med løbende backup er den bedste måde, du kan beskytte dig på.

Sådan kan du blive ramt

Du kan uden at vide det komme til at installere en skadelig virus, som krypterer indholdet på din computer. De kriminelle er nemlig dygtige til at finde på nye metoder til at få folk til at installere det skadelige program.

Når filerne er blevet krypteret, vil du få en meddelelse om, at du skal betale en løsesum for at få adgang til indholdet igen. Du kan også få en besked om, at indholdet er blevet krypteret, fordi du har begået noget kriminelt, fx søgt efter børneporno, og at du derfor skal betale en bøde. 

Der vil tit være en tidsfrist på at betale løsesummen eller 'bøden', som ofte bliver afkrævet i bitcoins.

I visse tilfælde vil der være et nummer på en falsk hotline, hvor du kan få hjælp til at købe bitcoins og overføre penge. De kriminelle kan også frigive enkelte filer for at bevise, at de rent faktisk er i stand til at dekryptere indholdet.

Hvis du er blevet ramt

Som udgangspunkt skal du aldrig betale løsesummen, og du skal så vidt muligt undersøge, om der findes andre muligheder for at få data igen.

Somme tider er den eneste mulighed dog at betale løsesummen, og mange gange vil man rent faktisk også modtage nøglen til at ophæve krypteringen. Man kan dog også risikere det modsatte.

AYR.jpg

Anders Young Rasmussen

Konsulent

Undgå ransomware

  • Opdater din software jævnligt
  • Installer et antivirusprogram
  • Tag løbende backup af de vigtigste filer på en ekstern harddisk, USB-nøgle eller i skyen
  • Undlad at åbne eller installere filer, hvor du ikke kender afsenderen. Vær særlig skeptisk over for vedhæftede filer.

Materialer