Hvordan måles kriminalitet?

Omfanget af kriminaliteten i samfundet kan opgøres på flere måder. De to mest brugte metoder er politiets anmeldelsestal og offerundersøgelser, hvor befolkningen bliver spurgt, om de har været udsat for kriminalitet.

Herhjemme indsamles anmeldelsestallene af Rigspolitiet. Anmeldelsestallene er baseret på oplysninger fra politiets rapporter om strafbare forhold, der bliver anmeldt af borgerne. Det er derfor kun den kriminalitet, politiet får kendskab til, der registreres. En del af den kriminalitet, der begås, bliver imidlertid aldrig meldt til politiet. Denne ukendte kriminalitet kaldes for kriminalitetens mørketal.

Offerundersøgelser

Hvis man ønsker at få et indtryk af, hvor mange der rent faktisk har været udsat for kriminalitet, kan man benytte offerundersøgelser. Her spørges  en del af befolkningen via spørgeskemaer eller interviews, om de har været udsat for kriminalitet. På den måde indfanges også den kriminalitet, som borgerne ikke har meldt til politiet, og det giver dermed et mere præcist billede af den faktiske kriminalitet end anmeldelsestallene.

Et forbehold ved offerundersøgelser er, at det er befolkningens oplevelse af kriminalitet, der spørges til. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den juridiske afgræsning og kan variere fra individ til individ.

Skadestuetal

En alternativ kilde til at afdække omfanget af volden er oplysninger fra landets skadestuer om antallet af henvendelser på grund af vold. DKR offentliggør årligt de såkaldte skadestuetal. Skadestuetallene har den fordel, at de ikke er afhængige af anmeldelsestilbøjelighed, og at et tilfælde af vold viser sig på baggrund af en skade, der behøver behandling, frem for en formordning om et kriminelt forhold. De regnes derfor ofte for at være en mere retvisende kilde end fx anmeldelsestallene.

Skjult kriminalitet

Nogle former for kriminalitet, som fx narkokriminalitet, bedrageri, skatteunddragelse, hæleri, piratkopiering mv. er vanskeligt at indfange både i offerundersøgelser og i anmeldelsstallene, da der sjældent er et offer, som kan fortælle om det.

En vej til at få et indtryk af denne form for kriminalitet er ved at bruge selvrapporteringsundersøgelser, hvor personer anonymt via et spørgeskema oplyser om den kriminalitet, de har begået. Oftest vil spørgsmålene i en selvrapporteringsundersøgelse handle om mindre alvorlige forseelser, som fx hæleri eller piratkopiering, hvorfor narkohandel,  groft bedrageri og andre alvorligere forseelser sjældent indfanges.