1.878 kroner. Så meget koster det pr. døgn at indlogere kriminelle i et lukket fængsel. Det er over 680.000 kroner om året – pr. indsat. De danske fængsler er langt fra luksuriøse, men pr. overnatning koster de lige så meget som et godt fire-stjernet hotel i København. Det kan ikke betale sig at indlogere rockere og bandmedlemmer i hotel tremmely med kost og logi, hvis vi ikke får dem til at ændre adfærd.
Eftersom Regeringen vil fordoble straffen for både våbenbesiddelse og anvendelse af skydevåben i det offentlige rum, bliver bander og rockere fremadrettet langt dyrere for samfundet.
Det er rigtigt, at de er væk fra gaden så længe, de sidder i fængsel. På kort sigt kan det nedsætte kriminaliteten i bandemijøerne, hvis der er færre rockere og bandemedlemmer på fri fod. I hvert fald hvis banderne ikke formår at rekruttere nye medlemmer, og de eksisterende medlemmer ikke begår mere kriminalitet. Men på lang sigt bliver det et problem, hvis de indsatte rockere og bandemedlemmer går ud og fortsætter deres kriminelle løbebane. Her viser forskningen, at et ophold i et fængsel ikke mindsker risikoen for, at kriminelle begår ny kriminalitet.
Motivationen kommer ikke af sig selv
Hvis vi vil bandekriminaliteten til livs, må vi sørge for, at samfundets penge bliver brugt bedst muligt. Det er ikke nok at indespærre rockere og bandemedlemmer i længere tid. Vi bliver nødt til at få produktive samfundsborgere ud på den anden side. Derfor hilser vi exit-delen i Regeringens bandepakke meget velkommen. Hvis samfundet betaler flere tusinde kroner for hver overnatning, så skal vi have noget for pengene på den lange bane.
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at man opprioriterer uddannelse, vredeshåndtering, misbrugsbehandling og at de indsatte i højere grad får mulighed for at tale med fængselspersonalet, mens de afsoner deres straf. Det kan virke provokerende. Men vi må sande, at motivationen for at forlade sine venner, ikke kommer dumpende ned fra himlen. Det er os, der må motivere dem til at vælge en vej ud af kriminalitet. Kun på den måde får vi det resultat, vi kan acceptere: At de hverken begår kriminalitet eller skal forsørges i et fængsel, men at de derimod bliver en del af det lovlydige samfunds fællesskab.
Alternative fællesskaber til banden
Det er meget vigtigt, at bandemedlemmer ikke bliver mere forhærdede, mens de sidder inde. Vi skal arbejde for at ændre deres adfærd og holdninger, så der er større chance for, at de kommer ud og bliver i stand til at vælge en ny livsbane, der er til gavn for samfundet. Det er svært at skabe en stor forandring hurtigt, men det er afgørende, at vi prioriterer de langsigtede mål.
Rocker- og bandegrupperinger tilbyder meget stærke fællesskaber, og det er de fællesskaber, vi skal finde alternativer til. Vi kan stramme, alt det vi vil, men alle mennesker ønsker at være en del af et fællesskab, også et farligt fællesskab, hvis de ikke har andre muligheder. De skal opleve at indgå i andre fællesskaber, hvor de kan dyrke sunde interesser og få en omgangskreds uden for banden.
Trods den voldsomme kriminalitet de udøver, må vi ikke glemme, at personer, som er involveret i bande- og rockergrupperinger, er borgere i vores samfund. Målet må derfor være at få dem til at bidrage til samfundet. Vi kan hverken acceptere, at de skaber utryghed i samfundet ved at begå alvorlig kriminalitet, eller at de skal være på offentlig forsørgelse i form af et ophold med alt inklusiv i et af vores fængsler. Både på grund af de menneskelige hensyn, hensynet til vores alles tryghed, og ikke mindst de økonomiske hensyn.
Kronikken er bragt i Altinget den 23. marts under overskriften "Bandepakken er fyldt med fejlprioriteringer".