Rapporten er udarbejdet af Aalborg Universitet og finansieret DKR. Den viser ikke overraskende, at vi kan bruge de samme forebyggelsesmetoder over for kriminalitet begået af unge med anden etnisk baggrund end dansk og kriminalitet begået af andre unge. Det handler grundlæggende om at give de unge en oplevelse af at være en del af fællesskabet.
Gode forebyggelsesprincipper
I rækken af gode principper for, hvordan man arbejder med kriminalitets-forebyggelse, kan vi nævne tidlig indsats, inklusion i samfundets fællesskaber, inddragelse af familie og venner, lokal forankring og langvarighed. De principper holder også, når vi taler om forebyggelse af kriminalitet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hvor der er tale om indsatser rettet mod flygtninge eller forældre til minoritetsunge, kan man desuden have fokus på at mindske kulturelle misforståelser og behandle traumatisering.
Beskæftigelse, fritid og familieliv
Den nye rapport nævner tre projekter, som på hver deres måde tager udgangspunkt i nogle af de nævnte principper.
- FRAK skaber handlealternativer til gaden og gør unge til en del af et positivt arbejdsfællesskab i lokalområdet. Det kan styrke unges identitetsudvikling, motivation og faglige og sociale læring og modvirke stempling.
- Get2Sport arbejder for at styrke sportstilbud i udsatte boligområder, så børn og unge kan blive en del af det frivillige foreningsliv. Derigennem skabes der adgang til positive relationer og fællesskaber, hvor man deltager på lige fod, hvilket kan nedbryde sociale barrierer og give status og kropslig selvtillid.
- MindSpring styrker forældre- og kulturelle kompetencer hos familier med flygtninge- eller indvandrerbaggrund igennem et kursus om børneopdragelse og kulturmøder. Træneren er frivillig, har været i forældrenes situation og taler deres modersmål. Det skaber et ligeværdigt og anerkendende læringsrum for kulturelle forståelser. Kurset kan mindske konflikter mellem forældre og børn og øge motivationen for at søge uddannelse og arbejde, der kan højne familiens socioøkonomiske status.
De tre indsatstyper styrker på hver deres måde forældrenes eller de unges tilknytning til det danske samfund, og det har grundlæggende betydning for, om børn og unge med minoritetsbaggrund er i risiko for at begå kriminalitet.
Om rapporten
Rapporten ’Kriminalitet og etniske minoriteter - en kortlægning af empiriske mønstre, årsager og forebyggelsesmæssige indsatser’ er udarbejdet af Videnskabelig assistent Trine Ravn Nielsen, Lektor Sune Qvotrup Jensen, Adjunkt Christian Klement og Lektor Kathrine Vitus fra Aalborg Universitet.
Rapporten består af tre delrapporter:
- Delrapport 1 er en kortlægning af 12 register- eller spørgeskemaundersøgelser, som viser empiriske mønstre.
- Delrapport 2 bygger på teoretisk og empirisk forskning af årsagsforklaringer.
- Delrapport 3 giver bud på forebyggende indsatser på baggrund af udvalgt dansk praksis.
Rapporten er finansieret af DKR, som også har udgivet et kort sammendrag af de tre delrapporter.