Print Læs højt

Årets prioriteringer

DKR forebygger kriminalitet og skaber et tryggere samfund. Til det bidrager vores medlemmer med indsatser på de områder, hvor de har særligt kendskab og kompetence.

Medlemmerne mødes i rådet og udveksler erfaringer og aftaler indsatser, som kan angribe kriminalitetsproblemet fra mange vinkler. Hvis det fx drejer sig om forebyggelse af vold i parforhold, kan man både arbejde med at styrke de voldsramte kvinders situation, tilbyde behandling til de voldelige mænd og styrke forskellige faggruppers muligheder for at støtte familier mv.

Vi arbejder også gennem information til offentligheden og ved at støtte lokalt kriminalpræventivt samarbejde. 

Mål

DKR har sat sig fire overordnede mål frem til 2017:

1. Nedbringe antallet af de mest kriminelle unge

Vores strategiske delmål i de næste tre år, til 2014:

Vi vil forbedre livsbetingelser og fremtidsudsigter for de kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge ved at:

  • øge de kriminelle unges tilknytning til skolen
  • reducere den kriminalitetsfremmende effekt af den gadeorienterede livsstil blandt de kriminelle unge
  • reducere den kriminalitetsfremmende effekt af individuelle risikofaktorer
  • øge lokalrådenes, og navnlig kommunernes, mulighed for at forebygge, at børn og unge bliver en del af gruppen, kriminelle unge.

2. Fastholde de gode resultater af indsatser rettet mod den brede befolkning

Vores strategiske delmål i de næste tre år, til 2014:

  • Vi vil tilvejebringe et datagrundlag for styring af det kriminalpræventive arbejde med rummelighed, involvering, inklusion og tolerance
  • øge borgernes viden om kriminalitet, oplevelse af kontrol over eget liv og evne til at handle og inkludere udsatte grupper.

3. Nedbringe antallet af flergangsofre

Vores strategiske delmål i de næste tre år, til 2014:

  • Vi vil sætte viden om, hvad der virker i forhold til forebyggelse af indbrud i private hjem i spil hos borgerne og hos professionelle
  • påvirke unge menneskers normer for, hvad et godt forhold og en sund relation mellem kønnene er
  • formidle vores basale rådgivning mod vold i nattelivet og videreudvikle den

4. Fastholde det høje tryghedsniveau i befolkningen

Vores strategiske delmål i de næste tre år, til 2014:

  • Vi vil øge lokalrådenes viden om - og medlemmernes interne handlemuligheder i forhold til - udvikling af trygge byer og boligområder
  • give borgerne og civilsamfundet bedre information om egne muligheder for at forebygge kriminalitet, og hvordan de kan tage ansvar for sig selv og andre, og handle derefter
  • skabe en forståelse af samspillet mellem befolkningens tryghed og mediernes dækning af kriminalitetsstof.

Vi kan alle være med til at forebygge