Skolens sociale liv
Kriminalitetsrisikoen er størst for børn, der ikke er glade for at gå i skole. Derfor er det en god ide at arbejde bredt med skolens sociale fællesskab.
Der er stærke indikatorer på, at trivsel i skolen har en væsentlig betydning for unges (mis-)brug af rusmidler, risikoadfærd og den relative alvorlige kriminalitet. Desuden har undersøgelser om mobning bidraget til billedet af et problem, der påkalder sig opmærksomhed.
Det viser sig nemlig, at 15 - 20 % af børn og unge i de danske skoler trives dårligt, og er i risiko for at blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke kan se nogen mening med det, skolen tilbyder dem.
Klimaet og indstillingen på den enkelte skole og hos den enkelte lærer er en væsentlig faktor for elevernes trivsel. Et godt socialt klima og en kulturudvikling på den enkelte skole i retning af, at flere elever oplever, at de er inkluderet frem for ekskluderet, kan i sidste ende være med til at forebygge kriminalitet.
Lokalrådets rolle
Arbejdet med skolens sociale liv foregår primært på de enkelte skoler og involverer hele skolemiljøet fra ledelse til lærere og elever, samt også gerne forældre. Det er derfor skolen, som vil være primus motor i projektet.
Lokalrådets opgave kan være at inspirere og informere skolerne om vigtigheden af at arbejde med skolens sociale liv og på den måde være inspirator og evt. igangsætter for forløb på udvalgte skoler.
Statistik og viden
Resultater fra undersøgelse i Sundhedsstyrelsen marts 2011 viser, at der er signifikant flere drenge end piger, der ikke kan lide at gå i skole, og der er en markant og signifikant stigende andel, der ikke kan lide skolen med stigende alder, både blandt pigerne og drengene i aldersgrupen 11 - 15-årige.
Ungdomsundersøgelsen Lovlydig Ungdom viser, at omkring hver fjerde elev i aldersgruppen 12 - 16 år er ligeglade med skolen eller ikke bryder sig om at gå i skole. Lidt færre, hver femte, synes det er vældig godt at gå i skole – og resten – godt halvdelen synes temmelig godt om at gå i skole. Undersøgelsen viser en stor forskel i trivselen på de forskellige skoler i landet.
En rapport fra SFI, Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010, supplerer de to undersøgelser med en bredere undersøgelse, der omfatter de 7 - 19-årige, der i en større spørgeskemaundersøgelse er blevet stillet spørgsmålet: ”Hvad synes du om skolen i øjeblikket?” Her svarer 58 %, at de virkeligt godt kan lide skolen, 37 % svarer, at de synes den er nogenlunde, 4 % kan ikke rigtig lide skolen og 1 % kan slet ikke lide skolen.
Lovgivning
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
DKR mener
Skolen spiller en central rolle i de unges identitetsudvikling, og risikoen for at begå kriminalitet øges væsentligt de steder, hvor elever ikke er glade for at gå i skole. Derfor er det en god ide at sætte bredt ind med at udvikle skolens sociale fællesskab. Det er godt for alle børn og unge samtidig med, at det også gavner den gruppe, der er truet i deres udvikling.
Børn og unge
- Adgangskontrol på skoler
- Ansvar og elevdemokrati
- Bekymringssamtale
- Blå Mandag
- Blå Mandag - god planlægning
- Forældrenetværk
- Hæleri klubmateriale
- Indbrud og hærværk på skoler
- Konfliktmægling
- Mentor- og fritidsindsatser baggrund
- Sidste skoledag
- Sikringspolitik på skolerne
- Skolebrand
- Skolens sociale liv
- Sociale overdrivelser
- Unge, vold og utryghed i nattelivet