Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ejerskab og ansvar

Man kan opdele boligområder i private, halvprivate, halvoffentlige og offentlige rum. Opdelingen har en betydning for beboernes ansvarsfølelse, og det giver personer udefra en fornemmelse af, hvornår de træder ind på mere privat område.

Det har også stor betydning for ejerskabsfølelsen, hvis borgerne er med til at definere områdets brug og identitet, hvor de har mulighed for det. Markante kendetegn (fx farver, kunst og forskel i byggestil) kan bidrage til, at beboerne føler et større tilhørsforhold.

Hvis det fx er uklart, om græsplænerne er privat eller offentligt område, er der ofte kun få beboere, som bruger områderne. De har ikke tilknytning til arealerne og kan opleve området invaderet af udefrakommende. Med enkle markeringer af private, halvprivate og offentlige zoner kan man let gøre det tydeligt, hvem der hører til hvor.

Marker overgangene

Grænserne mellem de forskellige områder kan gøres tydelige ved reelle eller symbolske barrierer som fx forskellige former for gangbelægning, farveskift i belægning, lave hække, blomsterbede o.l.

Hvis der laves nye veje og stier gennem et område, er det vigtigt også at etablere klare halvprivate og halvoffentlige zoner omkring boligerne, så man kan se, hvem der hører til hvor. Det kan et vejforløb hjælpe med, fordi en vej og et fortov markerer klare grænser. Hvis det er svært at komme til eller fra et sted uset, kan det bl.a. begrænse muligheden for at lave indbrud og tyveri. 

undefined

Forhaver foran opgange eller som adskillelse mellem forskellige zoner markerer, at det er et halvprivat område.

Muligheder for aktivitet og indflydelse

Ved at give beboere mulighed for at indrette forhaver, køkkenhaver eller fx bistader, flytter ejerskabet og ansvaret fra lejligheden og helt ud i rummet mellem husene.

Uderum og fællesarealer kan brydes ned, så de bliver overskuelige. På denne måde kan små fællesskaber indtage uderummet med forhaver, grillpladser eller hønsehold. Når den store græsplæne nedbrydes til mindre private eller halvprivate områder, kan det give større ejerskab, bedre naboskab og natulige afgrænsninger af de forskellige zoner mellem husene. 

undefined

Store anonyme fællesarealer bliver sjældent brugt. De kan nedbrydes til mindre private eller halvprivate enheder, som beboerne har større ejerskab til.

Materialer

HPH

Hans Peter de Place Hansen

Projektleder

Kilder

Gads forlag, red. Niels Bjørn: Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde 

Jan Gehl: Byer for mennesker 

Jan Gehl: Livet mellem husene