Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Orden og sikkerhed

God vedligeholdelse gør et område trygt at færdes i. Det signalerer et højt niveau af social kontrol og viser at nogen passer på det.

Uorden og hærværk skal udbedres hurtigst muligt, da der er en tendens til, at det skaber mere hærværk. Graffiti skaber utryghed, fordi området opleves som lovløst og uden opsyn. Fjern derfor straks graffiti, og hold belægning og inventar rent og pænt.

Hegn og låger

Nogle steder kan det være nødvendigt med fysiske sikringsløsninger. Hegn og aflåste låger og gitre for vinduerne kan gøre området mere sikkert at færdes i. Men de skal bruges med omtanke og designes omhyggeligt for at få den rigtige effekt. De valgte hegn og låger skal være af høj kvalitet og diskret passe ind i området, så det ikke ser bur- eller fængselsagtigt ud.

undefined

Hegn og låger kan give sikkerhed, men også være med til at skabe utryghed.

I kan vælge at sætte gitre for døre og vinduer til kældre og fællesbygninger, så det bliver svært at begå indbrud. Denne løsning kan bruges på steder, hvor der ikke er naturlig overvågning.

Det er vigtigt altid at undersøge om brugen af aflåste hegn og gitre kan være i modstrid med brandmyndigheders krav til flugtveje. Så kan alternativet være, at I installerer alarm og/eller TV-overvågning.

HPH

Hans Peter de Place Hansen

Projektleder