DKR's kommentarer til udspil om ungdomskriminalitet

Det Kriminalpræventive Råd har disse første kommentarer til Regeringens udspil om ungdomskriminalitet. Kommentarerne vil løbende blive udbygget.

DKR ser meget positivt på, at ideen om at sænke den kriminelle lavalder er opgivet og erstattet af et udspil, der har til formål at reducere kriminalitet ved at forebygge.

Udspillet efterlader dog stadig mange ubesvarede spørgsmål og effektiviteten af udspillet vil i et vist omfang afhænge af, hvordan udspillet bliver udmøntet. DKR vil meget gerne bidrage også i den kommende fase. Foreløbigt har vi følgende kommentarer: 

  • Det virker bedst at sikre ansvarlige voksne omkring barnet i hele opvæksten ude og hjemme. Det er dér, det største mulighedsrum er. At undgå, tingene går galt frem for at sætte tungt ind, når der er kriminalitet. Et endnu tidligere fokus på at styrke børns opvækstvilkår betaler sig. Vi skal tidligt modvirke mistrivsel blandt børn – og passe på, vi ikke tror, vi kan ”forudse”, hvem der ender i langvarig, alvorlig kriminalitet, bl.a. bander. Det kræver fokus på at styrke forældrenes vilkår og evner til at støtte deres barn. Og et fokus på at bakke op om familien i den kontakt, det offentlige, familierne og børnene har. Det kan handle om at styrke indsatsen i sundhedsplejen og tidlige hjemmebesøg, vuggestuen og børnehaven, særligt over for børn og familier i udsatte situationer. Og om at sikre trivsel i skole og fritid og modvirke mobning m.m. Det Kriminalpræventive Råd ser derudover meget positivt på styrkelsen af SSP samarbejdet.
  • Forskning viser, at sanktion og formelle retsprocesser over for unge, der har begået kriminalitet, øger risikoen for, de begår kriminalitet igen. Det er formentlig fordi, det at sætte børn i bås som kriminelle har en tendens til at blive selvopfyldende.

    Terminologien i udspillet rummer en risiko for negativ stempling af børn som kriminelle.

    Navnet Ungdomskriminalitetsnævn er fx problematisk. Det leder tankerne væk fra det normale fællesskab, som gerne skal kunne rumme barnet, og som barnet gerne skulle genskabe eller styrke tilknytningen til via fx indholdet i sit forbedringsforløb. Og da målgruppen for nævnet er børn mellem 12 og 17 år og deres netværk, foreslår DKR, at nævnet i stedet kaldes Børnenævnet el. lign.
  • Processen i nævnet bør udvikles, så den virker mest muligt forebyggende, genoprettendeog er forståelig for barnet.

    Indsatser, der inddrager forældre og fokuserer på at se og opbygge ressourcer hos barnet og forældrene, har større sandsynlighed for at virke forebyggende på kriminalitet. Det viser forskning. Og først når forældre og børn deltager aktivt og får en stemme, kan de selv tage ansvar – og tage handling til indgribende ændringer i livet.

    DKR har tidligere peget på, at den unge skal stilles til ansvar ved at møde offeret. Det bør man gøre i det omfang det overhovedet er muligt. Vi mener også, det er vigtigt, at man i denne proces inddrager ressourcepersoner, fagfolk, forældre og andet netværk, og således kombinerer konsekvens gennem konfrontation med offeret med inddragelse af barnets ressourcepersoner i forbedringsforløbet. Det har de gode erfaringer med i Norge.

    Samlet set er der dokumentation for, at genoprettende retfærdighed kan begrænse recidiv og hjælpe offeret. Der er dog en række krav, der skal være opfyldt fx en professionel facilitator. Det vil også være væsentligt, at dommeren i nævnet er uddannet i den genoprettende tilgang for at få indsigt i dens præmisser og virkningsfulde elementer samt proces. Der skal  være tid til at planlægge og gennemføre processen. Og der skal følges op på alle aktørers del i den plan, der aftales.
  • Unge i risikozonen har brug for en inddragende og konstruktiv dialog og planer, som laves på baggrund af en grundig og flersidet afdækning af de styrker og svagheder, der kendetegner barnets situation, omgivelser, relationer og kompetencer. Det virker bedre at benytte ressource- og løsningsfokuserede tilgange, hvor forældre og børn og evt. relevant netværk inddrages og selv medvirker til at udlægge problemstillinger og bidrager aktivt og motiveret til løsninger. Uden tvang.