Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kriminelle grupper

Det meste ungdomskriminalitet begås af flere unge sammen, fx venner eller klassekammerater. Men for nogle grupper af unge bliver det at begå kriminalitet sammen en del af fællesskabet.

De unges holdning til kriminalitet ændrer sig, og den kriminelle adfærd forstærkes i gruppen. Derfor kan de unge blive interessante mål for rekruttering til egentlige kriminelle bander.

Gruppen giver den unge en følelse af identitet og livsindhold, og det gør indsatsen over for unge i kriminelle grupper vanskelig. Enkeltstående forebyggende arbejde er derfor ikke altid nok.

Den lokale indsats

Hvis I lokalt vurderer, at der er behov for specifikke indsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper, så bør I indledningsvis basere jer på centrale fagpersonerns kendskab til ungegrupperne i kommunen: fx lokalt politi, gadeplansmedarbejdere og socialarbejdere knyttet til klubber og væresteder.

Succesfulde indsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper kræver tværsektorielt samarbejde, så den næste opgave er at sikre en tilstrækkelig organisering af det kriminalpræventive samarbejde. Dette kan ske inden for rammerne af eksisterende strukturer, fx SSP, eller gennem etablering af særlige samarbejdsfora, fx banderåd.

DKR

En vigtig opgave for det tværsektorielle samarbejde er at etablere en fælles forståelse af, hvilket fænomen de lokale kriminelle ungdomsgrupper udgør: Er det utilpassede unge der keder sig? Er det en 'vagtpatrulje' for en mere organiseret bande? Osv.

På baggrund af den fælles forståelse kan I planlægge de nødvendige indsatser. Lokalrådet har ansvaret for at koordinere arbejdet.

I rapporten Indsatser mod rekruttering til bander kan I finde inspiration i et bredt spektrum af kommunale erfaringer. Her er der uddybende vejledning til planlægningen af en helhedsorienteret forebyggelsesstrategi.

Analyser situationen

DKR´s forebyggelsesmodel kan bruges som udgangspunkt for analysearbejdet, hvis I ønsker at tilrettelægge en helhedsorienteret forebyggelsesindsats. Modellen kan fx bruges til at afklare, om I har tilstrækkelig viden på relevante områder og derigennem guide jer til at indsamle og fortolke den viden, der er nødvendig for at planlægge, evaluere og justere den samlede strategi på området.

Her er eksempler på spørgsmål, det kan være hensigtsmæssigt at finde svar på, inden I endeligt tilrettelægger indsatsen.

Tryghed

  • Er utrygheden høj og kan den føre til oprustning mellem grupper af unge?
  • Kan utrygheden ved ungegrupperne føre til, at ressourcestærke familier forlader et lokalområde?
  • Hvor er der behov for særlige tryghedsfremmende indsatser?

Opbygning

  • Hvilke behov opfylder grupperingerne hos de unge i lokalområdet? Fx materielle goder, anseelse, fællesskabsfølelse, narkotika, spænding, adspredelse
  • Hvordan er lokalsamfundet pt. i stand til at dække disse behov, og hvordan skaber vi endnu bedre betingelser?

Forebyggelse

  • Hvilke sociale, familiemæssige, sundhedsmæssige problemer er en del af baggrunden for bande- og grupperelateret kriminalitet i lokalområdet?
  • Er de lokale tilbud om misbrugsforebyggelse relevante og tilgængelige for denne gruppe unge?

Kriminalitetsforebyggelse

  • Hvor stort et problem er ungegruppernes kriminalitet reelt i vores lokalområde? Afkræft eventuelle myter og skab fokus på de reelle problemer
  • Hvilke unge føler sig tiltrukket af miljøet?
  • Hvordan er gruppernes netværk og hierarki, og hvilke aktiviteter engagerer de sig i?

Beskyttende faktorer

En række faktorer kan virke beskyttende, dvs. modvirke at unge deltager i kriminelle grupper. Det drejer sig om at:

  • undgå at færdes i højrisikomiljøer, fx at hænge ud på gaden om aftenen
  • undlade at anvende rusmidler som alkohol, hash og hårde stoffer
  • have høj selvkontrol, fx være god til at styre sit temperament.

Denne viden kan være brugbar, når man skal planlægge forebyggelsesindsatser rettet mod kriminelle ungdomsgrupper.

HNC

Henriette Nobili Christiansen

Projektleder

Kilder

Rigspolitiet

Justitsministeriets Forskningskontor