Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Voksenstøtte

Forældre.

Gode rollemodeller og en stabil varm voksentilknytning er med til at beskytte unge mod at udvikle kriminel adfærd. Desværre har unge som ender i kriminalitet, ofte manglet de ankerpunkter og den omsorg man har brug for, når man vokser op.

Nogle kriminelle unge har oplevet fysisk eller psykisk mishandling eller konflikt i hjemmet. Andre har en forælder med misbrug eller en, som kæmper med psykisk sygdom og ikke har overskud til at være der til at holde øje med og stimulere sit barn.

Nogle gange har forældrene selv været involveret i kriminalitet, eller gennemlever en presset økonomi, hvor lange, skæve arbejdstider gør dem fraværende. Nogle gange involverer forældrene sig ikke nok – eller gør det på en problematisk, hård eller inkonsistent måde. Kan forældre som primære omsorgspersoner ikke udvise varme, knytte bånd til og sætte fornuftige rammer for deres børn, kan børnene udvikle aggressive og impulsive, sågar uempatiske træk, der øger risikoen for kriminalitet.

Gode rollemodeller giver en stærk ballast

Stabile voksne man kan have tillid til, og som kan vejlede en i livet, er betydningsfulde. Både i form af forældre og som alternative voksne omsorgspersoner og rollemodeller i form af fx slægtninge, naboer og venner. En tæt voksenrelation kan danne grobund for, at den unge udvikler evnen til at modstå gruppepres, kan planlægge sin fremtiden, forudse konsekvenser, håndtere følelser og impulser og ikke mindst nære positive forventninger til sig selv og få tiltro til egne evner. Samtidig kan tætte tillidsfulde relationer skabe basis for positiv social kontrol, hvor affektionen til den voksne gør, at den unge vil gøre meget for ikke at skuffe.

Forebyggende indsatser

Som forebyggende indsats kan en voksen mentor – formel eller uformel – være en, som den unge har en tillidsfuld og længerevarende relation til, og som udgør den voksenstøtte som den unge savner. I den forbindelse er det meget vigtigt, at der så vidt muligt søges efter blivende relationer i den unges netværk.

Inddragende metoder som netværksmøder/samråd eller familierådslagning kan være måder at få mere indsigt i den unge sociale omgivelser og ressourcer. Hvis ikke de kan identificeres, kan det være nødvendigt at skabe eller benytte nye voksenrelationer, fx gennem frivillige eller professionelle mentorordninger.

DKR

I den form for indsatser er det afgørende, at den unge kender formålet, præmisserne og varigheden af indsatsen, som ellers kan skuffe og skabe en følelse af svigt, hvis relationen brydes. Lige så afgørende er det, at indsatsen kombineres og koordineres med andre nødvendige tiltag og greb efter behov, og at den unge opbygges til at klare sig selv og få sit eget sunde og stabile netværk i tilværelsen.

Unge med særlige behov

Som en foranstaltning ifølge Lov om social service, paragraf 52, stk. 3, 6, kan børn og unge med særligt behov for støtte få udpeget en fast kontaktperson. Forskning viser generelt, at relationsbårne indsatser som disse kræver lang tid – over et år, grundig screening og matchning, klar forventningsafstemning og relevante kompetencer, uddannelse og supervision. Mindre omfangsrige mentorindsatser med primært fokus på uddannelse og beskæftigelse kan tilbydes i udskolingen gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, eller senere hen via fx jobcentrene.

 

HNC

Henriette Nobili Christiansen

Projektleder

Kilder

Christoffersen et al. 2011: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet 2009: Betænkning nr. 1508.