Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fakta om vold

Bekymringen for vold er ofte langt større end den reelle risiko. Mindre end 2 % af befolkningen bliver hvert år udsat for vold.

I samtlige offerundersøgelser siden 1987 har mellem 1 og 3 % af danskerne mellem 16 og 74 år oplyst, at de har været udsat for vold, fx i hjemmet, mens de udførte deres arbejde eller på gaden. Antallet af voldsofre har været stabilt i alle årene.

Offer flere gange

Det enkelte offer kan have været udsat for vold flere gange. Man skelner derfor mellem antallet af voldsofre og antallet af voldshandlinger, hvor antallet af voldshandlinger afhænger af, hvor mange gange ofrene har været udsat. I 2014 havde 44 % af voldsofrene været udsat for vold mere end en gang i løbet af et år, og 23 % af voldsofrene har været udsat for vold tre gange eller mere.

Voldens grovhed

Det er vanskeligt at give et entydigt svar på, om volden i dag er grovere end tidligere. Der er i flere tilfælde relativt store udsving år for år. Det gør det svært at konkludere, om volden er blevet alvorligere eller ej.

Ud fra offerundersøgelserne er der ikke sket vækst i omfanget af synlige skader fra vold siden midten af 1990’erne og frem til 2014. I 2014 havde godt halvdelen af voldsofrene fået synlige skader eller mærker af volden. 43 % af voldsofrene får skader som fx blå mærker, buler, rifter, skrammer o.l., mens 8 % af ofrene får skader af mere alvorlig karakter. Godt hver femte voldsoffer fik behandlet skaderne af en læge.

Undersøgelsen viser, at der i 2013 - 2014 er færre ofre end tidligere, der betragter voldshændelsen som ’meget alvorlig’ (ca. 20 % ). Det er signifikant færre end gennemsnittet for perioden fra 2005 - 2014, hvor 36 % svarer, at hændelsen var ’ret alvorlig’. 43 % svarer, at hændelsen var ’ikke særligt alvorlig’.

En anden indikator på voldens grovhed er offerets vurdering af situationen. I 2013 - 2014 er der signifikant færre end tidligere år, der ser voldsepisoden som en kriminel handling (47 % ). Modsat er der signifikant flere end tidligere, der ser hændelsen som en ’forkert, men ikke kriminel handling’. Denne andel udgør 33 % i 2014. 20 % ser voldsepisoden, som ’bare noget der sker’.

Våben

Udviklingen i andelen af voldstilfælde, hvor der har været anvendt våben, har været noget varierende gennem årene, men der er ikke tale om en generel signifikant stigning eller fald mellem 2014 og resten af den målte periode. I 2014 blev der ikke anvendt våben i 80 % af voldstilfældene.

En indikator på at volden i 2014 er på niveau med eller blevet mindre end tidligere er, at andelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner i 2014 ligger på det laveste niveau siden 2005. 31 % var i 2014 udsat for vold med to eller flere aktive gerningspersoner, og dette tal er signifikant lavere end gennemsnittet for perioden fra 2005 - 2014.

En anden kilde der undersøger voldsofre, er skadestuerapporterne. De viser, at antallet af registrerede voldsskader på landets skadestuer er faldet med 16 % fra 2013 til 2014. Dette kan udover at være en indikation af at volden er faldende, også være et tegn på, at færre kommer så alvorligt til skade, at de har brug for lægehjælp.

Køn og alder

Både offerundersøgelserne og skadestuerapporterne viser, at mænd har større risiko for at blive udsat for vold. Ifølge offerundersøgelsen er der 1,4 % mænd mod 1,2 % kvinder, der siger, de har været udsat for vold i 2014. Forskellen mellem mænd og kvinder er den mindste siden 2005. De kvindelige ofre er gennemsnitligt udsat for vold 2,4 gange i løbet af det seneste år, sammenlignet med mænd, der gennemsnitligt udsættes 1,9 gange. Disse tal skal dog tages med forbehold, da der i de offerundersøgelser som tallene er baseret på, er relativt få voldsofre og endnu færre, som udsættes for vold gentagne gange.

Begge typer undersøgelser viser ligeledes, at risikoen for at blive udsat for vold er størst for unge op til 25 år, og at risikoen herefter daler med alderen.

Ifølge offerundersøgelserne er det i overvejende grad mænd der begår vold. Kun i omkring et ud af ti selvrapporterede voldstilfælde i 2014 var gerningspersonen en kvinde. 60 % af ofrene kendte ikke gerningsmanden på forhånd.

Hvornår sker volden?

Selvom vold forekommer på alle tidspunkter af døgnet, er det især koncentreret omkring de tidspunkter, hvor folk har fri fra arbejde eller tager i byen. Mere end 40 % af den samlede vold finder sted mellem kl. 24.00 om aftenen og kl. 06.00 om morgenen. Der er mest vold fredag og lørdag. Til gengæld er der ingen måneder som er farligere end andre.

Årsager til vold

I perioden 2008 – 2014 angiver næsten hvert fjerde offer i offerundersøgelserne, at den væsentligste årsag til volden er, at ’gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol’. Tæt ved halvdelen (46 %) af disse har været udsat for vold på deres uddannelses- eller arbejdssted. Knap hver femte har angivet årsagen til at være uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold. I denne gruppe har hvert femte offer været udsat på værtshus eller tilsvarende, hver sjette har været udsat for vold i egen bolig og godt hver tiende offer har været udsat for vold på arbejdspladsen eller i institution.

Godt hvert tiende voldsoffer fra 2008 - 2014 mener, at de kan have været udsat for vold på grund af racisme, og omkring 5 % mener, at årsagen kan have været homofobi.

Alkohol og stoffer

Der er en stærk sammenhæng mellem vold og alkohol. Det er dog ikke det samme som en direkte årsagssammenhæng. I 2014 angiver ofrene, at 61 % af gerningspersonerne var påvirket af alkohol, stoffer eller medicin, og 38 % angiver, at de selv var påvirkede.

Anmeldelse af vold

Antallet af personer, der anmeldte hændelsen til politiet sidst de var udsat for vold, er steget signifikant siden midten af 1990’erne sammenlignet med perioden 2005 - 2014. Ofre der har fået skader af volden, anmelder hyppigere episoden end ofre, der ikke har fået skader. I 2014 blev 58 % af de forhold, hvor der var synlige skader ved vold, anmeldt mod 23 % af dem, hvor der ikke var synlige skader. Ud af dem der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, angiver 26 % at der er andre grunde, såsom at det var umotiveret, at offeret ikke ønskede at anmelde eller, at volden foregik i udlandet. Den næsthyppigste årsag med 16 % er, at der var for lidt at anmelde, mens 14 % angiver, at volden er en risiko ved deres arbejde.

Forbehold ved undersøgelserne

En af svaghederne ved offerundersøgelserne er, at det er svarpersonernes subjektive oplevelse, der spørges ind til. Denne kan variere fra person til person og kan være påvirket af over- eller underestimeringer. Endvidere er der statistiske usikkerheder forbundet med at estimere omfanget af kriminalitet i befolkningen baseret på en stikprøveundersøgelse og usikkerhed forbundet med eventuelle misforståelser af spørgsmål, bias i respondentsvarfrafald mm.

I skadestuerapporterne indsamles data af personalet på skadestuerne og er derfor sensitive overfor registreringspraksis og strukturelle forandringer. Samtidig er det de mest alvorlige voldstilfælde, som kræver akut behandling, der kommer på skadestuerne, og den geografiske afstand til skadestuen kan spille en rolle. Yderligere er årsagen til skader selvrapporteret, og nogle voldstilfælde kan derfor være skjult som ulykker.

 

Materialer

JL

Jon Lund Elbek

Analytiker