Vold på arbejdspladsen
En stor del af volden i Danmark, sker på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Medarbejdere, der har direkte kontakt til klienter, kunder, elever og patienter, er mest udsat.
Buschauffører udsættes oftere for vold på arbejdspladsen end andre.
Det er bl.a. politifolk, hjemmehjælpere, fængselspersonale og pædagoger på døgninstitutioner. Men også folkeskolelærere, togkontrollører og buschauffører udsættes oftere for vold på arbejdspladsen end andre.
Omtrent en femtedel af al vold foregår på arbejdspladsen eller på uddannelsen.
En undersøgelse fra 2005 viser, at 4 % af voksne i arbejde har været udsat for fysisk vold på deres arbejde i løbet af det seneste år, mens 8 % har været udsat for trusler om vold.
Sådan kan du undgå en konflikt
- Aflæs den andens kropssprog og stemme for at se, om han eller hun er vred eller trist.
- Lyt uden at afbryde.
- Vær interesseret og se den anden i øjnene, mens du lytter. Mange mennesker opfatter det beroligede og positivt, hvis man er åben og viser interesse.
- Tænk på, at dit kropssprog har stor betydning. Det er ikke kun det, du siger, som viser, hvad du mener.
Undgå vold på arbejdspladsen
Vold på arbejdspladsen er ikke kun medarbejdernes problem. Det er arbejdspladsens ansvar at gøre noget for at undgå vold:
Gør konflikten mindre
Vold sker ofte, fordi der opstår en konflikt. Fx bliver nogle mennesker meget vrede, hvis de får en bøde i et tog. Der findes kurser for togpersonale, hvor de lærer at takle konflikter, så de ikke udvikler sig til vold.
Arbejdspladsens indretning
Det er vigtigt, at indretningen giver medarbejderne mest muligt sikkerhed. Man kan også indføre alarmsystemer, så medarbejdere kan tilkalde kolleger, hvis de bliver utrygge ved en situation, og man kan sørge for flugtveje.
Hvilke aftaler skal der være?
Arbejdspladsen skal have klare aftaler om, hvad man skal gøre, hvis medarbejderne bliver udsat for vold, fx hvornår det skal anmeldes og hvor medarbejderne kan få hjælp bagefter. Hvis man har været udsat for vold, er det vigtigt, at tale med sine kolleger om det bagefter.
God behandling af kunder og patienter
Ventetiden for kunder og patienter bør være kort, så folk ikke bliver utålmodige og irriterede.
Til unge
- Bandekriminalitet
- Biltyverier
- Butikstyveri
- Cykeltyveri
- Digital mobning
- Drab
- Dummebøder
- Forstå statistik
- Graffiti
- Hæleri
- Hæleri dilemmaer og opgave
- Indbrud
- Kom godt i gang med din opgave
- Konflikter i trafikken
- Konfliktråd
- Kriminalitet og forebyggelse
- Kærestevold
- Lomme- og tasketyveri
- Løs konflikten
- Ordliste
- Røveri
- Straf
- Til unge - din straffeattest
- Tyveri
- Tyveri på arbejdspladsen
- Vold
- Vold i familien
- Vold på arbejdspladsen
- Voldsmanden
- Voldtægt
- Voldtægtsofferet