Identitetstyveri

Identitetstyveri er, når andre får fat på dine personlige oplysninger og misbruger dem til at optage lån i dit navn, tømme din konto eller bruge dit navn for at chikanere dig eller andre.

Hvis andre får fat i de rette informationer, fx CPR-nr., brugernavn, password og MitID, så er det muligt at oprette låne- eller abonnementsaftaler eller få adgang til private og personfølsomme oplysninger som fx helbredsoplysninger.

Forskellige former for misbrug

  1. CPR-nr.
    Når man taler om identitetstyveri, tænker mange på misbrug af CPR-nr. Det er imidlertid svært at misbruge CPR-nr. til at købe varer eller oprette lån på nettet. Men hvis man mister eller får stjålet sin pung med identitetspapirer som fx kørekort og sundhedskort, kan de sammen misbruges til at foretage kreditkøb i nogle butikker.
  2. Personlige profiler
    Personlige oplysninger som fx logins og passwords kan misbruges til at chikanere den, der har fået stjålet oplysningerne. Det kan være ved at ændre personens Facebookprofil eller sende beskeder fra personens mailkonto.
  3. Betalingskort
    Den mest almindelige form for misbrug af oplysninger er misbrug af betalingskort. Hvis dit betalingskort eller betalingskortoplysninger bliver stjålet, kan det fx bruges til at købe varer på nettet. Læs mere om misbrug af betalingskort.

Konsekvenser

Man er i udgangspunktet godt beskyttet, hvis man udsættes for identitetsmisbrug, fordi man sjældent hæfter for aftaler, man ikke selv har indgået. Misbrug af MitID-oplysninger kan imidlertid være svært at bevise, og du risikerer at hæfte for misbruget, fx hvis du selv har udleveret dit nøglekort til andre og dermed gjort misbruget muligt.
Læs mere om beskyttelse af MitID på sikkerdigital.dk.

Identitetsmisbrug kan være en meget ubehagelig oplevelse, fordi det kan være en langvarig og opslidende proces at overbevise kreditorer og andre om, at man ikke selv har lånt penge eller købt varer på nettet.

Samtidig kan der også være en usikkerhed forbundet med, hvad identitetstyven egentlig har fået af oplysninger, og om de bliver brugt i andre sammenhænge, solgt videre til andre, og om man derfor kan føle sig sikker fremover.

Selvom mange hvert år udsættes for identitetsmisbrug, er der heldigvis kun få sager, hvor det har været nødvendigt for ofrene at få et nyt CPR-nr.

Beskyt din identitet

  • Oplys aldrig fortrolige personlige oplysninger i e-mails eller på sociale medier.
  • Knyt telefonnummer til mailkontoen. På den måde øger du sikkerheden betydeligt.
  • Tænk over om de oplysninger, du lægger online, kan misbruges. Det kan fx være personfølsomme oplysninger i et CV. 
  • Log af. Hvis du tjekker din mail, netbank, e-Boks eller profil på sociale medier på offentlige computere, skal du huske at logge af, før du går. Det er ikke nok blot at lukke vinduet. 
  • Lav en kreditadvarsel. Det er muligt at markere sit CPR-nr. i Det Centrale Personregister, så virksomheder kan få en advarsel, hvis nogen fx forsøger at låne penge ved at bruge dit CPR-nr. Advarslen kan være relevant, hvis du fx har mistet dit pas eller kørekort og er bekymret for, at det vil blive misbrugt. Læs om, hvordan du laver en kreditadvarsel på borger.dk.
  • Skift passwords jævnligt. Dit password bør bestå af mindst 12 tegn med både store og små bogstaver, tal og specialtegn. Anvend ikke det samme password flere steder. Alternativt kan du bruge en passwordmanager
    Læs mere om sikre passwords på sikkerdigital.dk 
  • Hold din software opdateret og brug både antivirusprogram og firewall. Læs om firewalls og om computervirus, og hvordan du beskytter dig hos DK CERT.
  • Mange programmer kan indstilles så de opdaterer til nye og mere sikre udgaver automatisk. Brug eventuelt programmer, der holder øje med, at din computer hele tiden er opdateret. Nogle internetudbydere tilbyder gratis tjek af sikkerheden på din computer.
    Læs mere på sikkerdigital.dk.
  • Krypter dit trådløse netværk og beskyt det med et stærkt kodeord. Se, hvordan du gør i brugsvejledningen til din trådløse router, eller kontakt din internetudbyder.
  • Smartphones, tablets og andre bærbare enheder, der kan gå på nettet, kan også være mål for identitetstyveri. Søg på internettet på ”sikker-smartphone” og få flere gode råd.
    Læs mere på borger.dk
  • Tjek dit papiraffald. Undlad at smide papir med personlige oplysninger i skraldespanden, eller riv papiret itu eller overstreg de personlige oplysninger først.

Hvis nogen har misbrugt dine oplysninger

  • Spær dit betalingskort/MitID
  • Anmeld misbruget til politiet
  • Kontakt aftaleparter og eventuelle kreditorer
  • Opret en kreditadvarsel

Nogle forsikringsselskaber hjælper deres kunder, hvis de har fået misbrugt deres identitet.

Kontakt din mail-udbyder, hvis nogen har overtaget din mailkonto. Dette kan du gøre via simple formularer på udbyderens hjemmeside, hvor du oplyser, at din mail-konto er blevet overtaget.

Se mere på borger.dk om misbrug af dine oplysninger

Risikoen for at blive udsat for identitetstyveri er ikke så stor, men det er ubehageligt for dem det går ud over. Misbrug af personnumre, pinkoder og data fra betalingskort kan have vidtrækkende konsekvenser.
Kontakt Digitaliseringsstyrelsens hotline, hvis du har været udsat for eller har mistanke om, at din identitet er blevet misbrugt.

Materialer