Danske unges brug af rusmidler har ofte en eksperimenterende karakter, og bliver tit betragtet som en del af det at være ung. Der findes dog en andel unge som udvikler et problematisk forhold til rusmidler. Center for Rusmiddelforskning estimerer, at der er 50 - 55.000 unge i alderen 15 - 24 år, der har problemer med rusmidler. Heraf skønnes det, at ca. 32.000 har et problematisk forbrug af alkohol.
Sammenhængen mellem rusmidler og kriminalitet
Der kan spores en klar sammenhæng mellem unges brug af rusmidler og risikoen for at begå kriminalitet. Unge med alvorlig kriminalitetsadfærd er fire gange mere tilbøjelige til at drikke sig fulde flere gange om ugen end unge uden kriminalitetsadfærd. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.
Det samme mønster gør sig gældende for unge, som bruger hash eller andre former for stoffer. Her viser undersøgelsen, at 54,7 % af unge med alvorlig kriminalitetsadfærd har røget hash og taget andre stoffer, mens det samme kun gælder for 3,7 % af unge, som ikke har kriminel adfærd. For unge med mildere former for kriminalitetsadfærd er tallet 22,5 %.
Tidlig debut med alkohol og risiko for ungdomskriminalitet
Tidlig debut med alkohol kan øge risikoen for at begå ungdomskriminalitet. Der findes ikke en entydig forklaring på denne sammenhæng.
Ifølge SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger nogle teorier på, at det kan skyldes, at alkohol påvirker fysiologiske eller psykologiske funktioner, og det kan påvirke vurderingsevnen og skabe større risiko for impulsive handlinger.
Andre teorier peger på, at tidlig brug af alkohol kan skubbe unge ind i miljøer, der fører til kriminalitet.
Andre igen forklarer sammenhængen mellem tidlig brug af alkohol og kriminalitet med, at en tidlig debut med alkohol er en indikator på problemadfærd allerede i den tidlige barndom.
Forebyggelse af unges rusmiddelproblematikker
I forebyggelsesøjemed består opgaven i at udskyde de unges rusmiddeldebut og give dem redskaber til at modstå eller reducere brugen af rusmidler. Det er centralt at fremme gode familieforhold og inklusion i uddannelsessystemet, ligesom støttende og tydelige voksne tæt på den unge har en betydning.
Det er muligt at mindske unges risikoadfærd, herunder rusmiddelbrug, ved at arbejde med unges sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser om, hvad andre unge gør. Nogle unge ryger eller drikker mere, end de egentlig har lyst til, for at leve op til det, de tror, andre unge gør. Det viser forsøg foretaget i en dansk kontekst.
Konkrete indsatser
SFI har evalueret tre lovende indsatser til behandling af unge med rusmiddelproblemer:
- U-turn, som er udviklet i Københavns Kommune
- U18 som er udviklet i Aarhus Kommune
- MST-SA, et amerikanske manualbaserede program.
Ifølge evalueringen kan der bl.a. spores en positiv ændring efter endt behandling i de unges brug af rusmidler, skolegang og psykisk helbred. Derudover er andelen af unge der har begået kriminalitet, reduceret markant efter de har været i behandling.
Det er væsentligt, at de unges problemer med rusmidler ikke anskues isoleret, da der ofte er en sammenhæng mellem rusmidler og andre problemer i den unges liv. Ofte vil den unge have problemer i familien, i skolen eller andre steder, som fylder mere for den unge end selve rusmiddelproblematikken.