Mentorer

Voksen og to store drenge arbejder sammen i cykelværkstedet.

Det er veldokumenteret at mentor- og fritidsindsatser kan have positiv indflydelse på kriminalitetstruede unge.

Mentor- og fritidsindsatser – og indsatserne i kombination – handler ikke blot om at holde de unge beskæftigede eller skabe gode oplevelser. Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at indsatser der følger anbefalede fremgangsmåder, samlet set kan spænde over positive effekter på de unges

  • adfærd
  • psyke
  • skolegang
  • relation til venner og familie
  • attitude
  • brug af rusmidler
  • kriminalitet.

Indsatserne bør tilpasses de unges behov, og forskningen belyser, at effekten varierer alt efter hvordan indsatsen udføres, for hvem og hvor længe.

Faktorer der påvirker effekten

De gode resultater for mentorindsatser ses primært, når indsatserne er intense, længerevarende og på forskellige måder involverer en engageret relation til en anerkendende voksen, der fokuserer på de unges positive, psykosociale udvikling.

Mentor- og fritidsindsatser kan omvendt i visse tilfælde virke forværrende på de unge i form af et dårligere selvværd eller dårlig indflydelse fra jævnaldrende med negativ adfærd. Det er altså vigtigt at have et skarpt øje for, hvordan indsatstyperne kan udføres bedst muligt, og nøje at overveje, hvilke unge der kan have mest glæde af dem.

Hvis mentor- og fritidsindsatser kombineres, kan de tilsammen gabe over, påvirke og berige flere områder af den unges liv, både individ- og gruppebaseret. Både en-til-en med en voksen og i et forum af andre unge. At involvere den unges forældre vil samtidig styrke indsatserne, og disse elementer vil samlet set øge chancen for at skabe reelle og positive forbedringer i den unges liv.

Hvilke unge har gavn af indsatsen

Kortlægningen der ligger bag konklusionerne, fokuserer på indsatser for unge, der overvejende er i aldersspændet 12 - 17 år. De unge bor typisk i store eller mellemstore byer med særlige socioøkonomiske problemer.

Unge, som får mest ud af en mentor, er oftest kun mellem 11 - 14 år og i mindre grad i risiko for at begå kriminalitet.

Gode effekter af en fritidsindsats ses for unge mellem 10 - 16 år, som både er i lettere og mere alvorlig grad af risiko for kriminalitet. Solide effekter ses dog primært hos de 11 - 12-årige.

Unge, som har særlig stor glæde af en kombineret mentor- og fritidsindsats, er 11 - 14 år gamle i risiko for kriminalitet. Nogle er udpeget, fordi det går dårligt i skolen, de har svært ved det faglige, pjækker eller har særlige adfærds- eller følelsesmæssige kendetegn.

Vigtige huskeregler

Mentor- og fritidsindsatser

  • varer mindst et år
  • har ugentlig kontakt/deltagelse i flere timer pr. gang
  • omfatter en personlig, tillidsfuld relation til en støttende voksen
  • har eksplicitte formål
  • styrker bevidst og målrettet personlige og sociale færdigheder
  • har et veluddannet og stabilt personale – også til fx at håndtere frivillige.

Undgå faldgruber og bemærk

Mentorindsatser

  • kan være direkte skadelige, hvis de brydes allerede efter få måneder og skaber svigt
  • kræver uddannet personale med redskaber til at støtte unge med store problemer
  • afhænger af grundig matchning og løbende støtte og supervision
  • skal have en tydelig tidshorisont med nedtrapning og opfølgning.

Fritidsindsatser

  • kan samle og isolere unge med uroskabende adfærd og derigennem forværre eller udbrede adfærden
  • kan påvirke de unges selvopfattelse negativt og skabe yderligere skel mellem dem og andre via stigma
  • skal have et tilstedeværende og indgribende professionelt personale for at skabe et trygt miljø med tydelige prosociale normer
  • skal bevidst styrke de unges psykosociale udvikling aktivt, fokuseret og trinvist.

Lokale udfordringer

En mentor eller et fritidstiltag i lokalsamfundet har potentialet til at styrke de unges personlige og sociale udvikling. Men det kræver, at indsatserne udføres godt og velovervejet. Selvom der er nogle generelle anbefalinger omkring mentor- og fritidsordninger, så er det også vigtigt at vurdere behovet ud fra de lokale forhold. Omfanget og karakteren af udfordringer med kriminalitet kan variere betydeligt fra sted til sted, og de ændrer sig over tid.

Kortlægningen af mentor- og fritidsindsatser er sket i samarbejde med TrygFonden.

Børns Voksenvenner

En undersøgelse blandt brugere af Foreningen Børns Voksenvenner afdækker udbyttet af og motiverne for at blive eller få en voksenven. Den viser bl.a., at

  • Voksne mentorer vil gerne gøre en positiv livsvarig forskel for et barn. De vil hjælpe og bidrage til dannelse og oplevelser, som barnet ellers ikke ville få. 
  • Børn og voksne søger en voksenven, fordi barnet mangler en rollemodel og en at lave bestemte aktiviteter med. Forældre til piger svarer i højere grad, at de mangler tid til barnet, eller barnet viser tegn på mistrivsel. 
  • Børn, der har en voksenven, peger på brud i familien som en anledning til, de har fået en mentor. For børnene betyder deres voksenven noget genkendeligt og forudsigeligt, men også særlige eventyr og oplevelser.
  • Forældrenes motiver til at søge en voksenven handler om at give børnene mere nærvær fra en voksen, men som sideeffekt får forældrene en følelsesmæssig lettelse, når de står midt i livskriser som fx dødsfald og sygdom.

Forskernes resultater viser også, at børn, som har haft en voksenven i mindst et år, trives lidt bedre end børn, som (endnu) ikke har haft en voksenven i et år.

Pilotstudiet er foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet og opsamlingen kan ses her.

Materialer

Henriette Andréa Nobili
Henriette Andréa Nobili
Chefkonsulent

Kilder

Kortlægning af Mentor- og fritidsindsatser, DKR, 2012.