Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fakta om hadforbrydelser

Hadforbrydelser, eller ’hate crime’ udspringer af had eller fjendtlighed mod bestemte grupper. Gerningsmænd til hadforbrydelser opfatter ofrene på en forenklet og negativ måde, som de mener kendetegner hele gruppen.

Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering. Gerningsmænd til hadforbrydelser anerkender ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder og værdi som mennesker.

Definition af hadforbrydelser: ”Forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe”

                                                                                             Institut for Menneskerettigheder               

Had i den offentlige debat

Hadefuld tale eller ’hate speech’ er offentlige udtalelser, som udbreder eller tilskynder til had, diskrimination eller fjendtlighed mod en gruppe, ofte en minoritet. Der er brug for mere viden om sammenhængen mellem på den ene side at tænke og tale hadefuldt, og på den anden side at komme med trusler og direkte begå vold og andre fysiske handlinger motiveret af had og fordomme.

En stor del af den offentlige debat er rykket ind på internettet og de sociale medier, hvor der kan være kort fra tanke til at skrive en hurtig kommentar uden at se modparten i øjnene. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebooksider. 15 % af kommentarerne er hadefulde og har ofte fokus på religion/tro og flygtninge. ¾ er skrevet af mænd. Halvdelen af brugerne undgår at deltage i den offentlige debat pga. den hårde tone.

Lovgivning og antal sager

Hadforbrydelser kommer til udtryk i forskelsbehandling, hadefulde ytringer, trusler, hærværk, vold, tyveri eller røveri, hvor der ligger et hadmotiv og stereotype fordomme bag forbrydelsen.

Begrebet knytter sig bl.a. til Straffelovens § 81, nr. 6, og her er det en strafskærpende omstændighed, at kriminaliteten er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det vil sige, at straffen bliver strengere, end hvis det kriminelle forhold var begået uden hadmotiv. 

Strafbare forhold med baggrund i ofrets race m.v. kan også være en overtrædelse af racediskriminationsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling), som kan handle om at blive nægtet adgang til fx et diskotek pga. ens race, tro, etniske oprindelse m.v.

Hadefulde udtalelser omtales i Straffelovens § 266 b, og det kan give bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Fra 2012-2015 blev der anmeldt 206 sager til Rigsadvokaten, rejst tiltale i 139 sager og gennemført 31 retssager. De fleste domme lød på bøder, og enkelte på en advarsel eller ubetinget fængsel.

Ud af 539 potentielle sager i 2015 førte en nøje gennemgang til, at 198 blev karakteriseret som hadforbrydelser af Rigspolitiet. Af dem var der i midten af 2016 rejst tiltale mod 48 personer i 42 sager.

I 2016 førte en gennemgang af 796 potentielle sager til indkredsningen af 274 hadforbrydelser. I midten af 2017 er der rejst sigtelse i 54 sager mod 67 personer.

Had som motiv

Politiet beskriver hadforbrydelser som vilkårlige, for de sker som regel uprovokeret og pludseligt, uden at offer og gerningsmand kender hinanden på forhånd. Samtidig kan det være svært at skelne, om det kriminelle forhold har et hadefuldt motiv eller ej.

Der kan være forskel på, hvad offeret oplever er en hadforbrydelse og hvad politiet objektivt kan påvise, er gerningsmandens bevidste motiv. Måske er der blevet råbt noget krænkende i forbindelse med en forbrydelse, men i nogle sager skønnes det, at det er brugt som et skældsord i situationen frem for at være udtryk for motivet til handlingen. En hadforbrydelses motiv handler ifølge Rigspolitet om gerningsmandens subjektive opfattelse af offerets baggrund eller tilhørsforhold. Det kan rent faktisk godt være, offeret ikke har den tro, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller andet, som gerningsmanden tillægger personen.     

Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.

Konsekvenser

Hadforbrydelser påvirker ikke bare ofrene, men også hele familier og større fællesskaber. De udsatte grupper kan ændre opfattelse af, hvad der er sikkert at gøre. Fx af, hvor de kan færdes og hvordan, eller om de tør skilte med deres baggrund, overbevisning eller identitet.

Forbrydelsen kan også have en negativ indvirkning på offerets selvopfattelse og påvirke præstationer i skolen og på arbejde. Det kan medvirke til isolation i hjemmet og fx øgede udgifter til taxa for at undgå offentlig transport. I et undersøgelse blandt 18-29-årige københavnere angiver unge med ikke-vestlig baggrund offentlige transportmidler som det sted, de oftest har følt sig diskrimineret.

Når specifikke grupper i samfundet undertrykkes, risikerer vi, at det skaber en ond cirkel. Måske har man en anden religiøs baggrund end majoriteten, og selv om man er vokset op i landet og har fået en uddannelse, oplever man ikke, man bliver accepteret som ligeværdig og har samme muligheder som andre. Det kan skabe en modreaktion og modstand hos nogle og øge risikoen for, at de bliver involveret i grupper med ekstreme synspunkter.

Statistik

Udbredelsen af hadforbrydelser i Danmark undersøges på flere forskellige måder, som giver forskellige resultater og indsigt afhængig af vinklen på og kategoriseringen af problemstillingen.

Selvrapporterede hadforbrydelser

I en tilbagevendende offerundersøgelse udspørges et udsnit af danskere på 16-74 år om, i hvilket omfang den vold, de er blevet udsat for, efter deres opfattelse er motiveret af racisme eller (formodet) seksuel orientering. Der spørges ikke til politisk eller religiøst motiveret vold.

I perioden 2008-2015 mener 6 %, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til, at ca. 3700 personer hvert år er ofre for det. Signifikant flere mænd end kvinder meddeler dette. 3 % mener, at volden mod dem var motiveret af seksuel orientering. Det svarer til ca. 1800 ofre årligt. Signifikant flere kvinder end mænd mener, at voldsmotivet var seksuel orientering. Fordelen ved de selvrapporterede undersøgelser er, at de kommer nogle af de store mørketal til livs, da mange ikke anmelder forbrydelserne. Justitsministeriets Forskningskontor står bag offerundersøgelserne.

Registrerede og anmeldte hadforbrydelser

Hadforbrydelser er siden 2015 opgjort en gang årligt af Rigspolitiet. Opgørelsen handler om strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. De inddeles i kategorierne racistisk motiverede, religiøst motiverede eller seksuelt orienterede hadforbrydelser. Rigspolitiets opgørelser er ikke sammenlignelige med tidligere års opgørelser, som blev foretaget af PET. De omfattede kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund og medtog også forhold, som var motiveret af ekstremistiske opfattelser af politisk tilhørsforhold – ud over de ovennævnte kategorier.

I 2016 blev 274 sager karakteriseret som hadforbrydelser mod 198 i 2015. Antallet af registrerede hadforbrydelser er altså steget med omtrent 38 %, men stigningen kan til dels afspejle bedre registreringspraksis og større anmeldelsestilbøjelighed. De 274 sager angår mest hadefulde ytringer (55), hvorimod den største andel i 2015 angik vold. Herefter angår de i 2016 hærværk og graffiti (39), vold (33) og trusler (27) foruden indbrud (1) og andre strafbare forhold (4). Hadefulde ytringer er mere end fordoblet i antal fra året før og vedrører for en stor dels vedkommende hadefulde ytringer på nettet.

Det er kun 159 af de 274 sager i 2016, som er angivet i forhold til kriminalitetstype. De 115 resterende sager dækker over forskellige kriminalitetstyper og defineres ikke nærmere. Alle 274 sager er registreret i forhold til forbrydelsernes hadmotiver.

Sørstedelen af sagerne er registreret med et racistisk motiv, som dækker over offerets formodede tilhør til en nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller øvrige racistisk motiverede. I 2016 var der 140 sager og i 2015 104 sager. Næst flest er religiøst motiveret med hhv. 88 i 2016 og 60 året før. Af disse sager handler de to største andele om forbrydelser med baggrund i had og fordomme over for muslimer og jøder. 45 sager i 2016 er klassificeret som seksuelt orienteret mod 31 i 2015. De fleste af disse angår homoseksualitet.

Figur: Oftest har de registrerede hadforbrydelser et racistisk motiv. Dernæst kommer sager, som er religiøst motiverede. De fleste angår islam – ofte i form af hadefulde ytringer og trusler på nettet – og dernæst jødedom. Størstedelen af de seksuelt orienterede hadforbrydelser handler om homoseksualitet.

Ofre og gerningspersoner

I Rigspolitiets sager fra 2016 er 59 af de sigtede gerningspersoner mænd og 8 er kvinder. Ud af 160 forurettede er 105 mænd og 54 kvinder (køn ikke opgivet ved 1 person).

13 % af de sigtede gerningspersoner har ikke dansk statsborgerskab, og 51 ud af de 160 forurettede, dvs. 31 %, er ikke danske statsborgere.

Gerningspersonernes aldre spænder fra den yngste mistænkte på 13 år til den ældste på 74 år med et gennemsnit på 35 år. De forurettede har også en stor aldersspredning fra 6-75 år med en gennemsnitsalder på 32 år. Det er en anelse yngre end gerningspersonerne.

Hvor sker det?

De fleste hadforbrydelser sker i offentligheden (108 sager) – på åben gade, i butikker, pladser, parker, svømmehaller eller i offentlige transportmidler, mens næst flest er foregået på de sociale medier, særligt på Facebook. Herefter følger i og omkring private boliger, øvrige steder, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt udskænkningssteder. Arbejdspladser dækker her også over kriminelle forhold begået mod taxa- og buschauffører, og ’øvrige steder’ rummer religiøse og andre institutioner som fx moskeer, kirker og gravpladser samt asylcentre. Sagerne her vedrører typisk hærværk, hvilket også gælder hadforbrydelser i eller omkring private boliger.

Der er stor variation imellem landets 12 politikredse, hvor København har flest registreringer. Dernæst kommer Nordsjælland og Midt- og Vestjylland. Fyn havde næst flest registrerede hadforbrydelser i 2015, men er i 2016 placeret som nummer fire. Variationen kan bl.a. skyldes forskellig anmeldelsestilbøjelighed, beboersammensætning og fokus på at registrere hadforbrydelser.

Oplevede hadforbrydelser

En rapport fra COWI kortlægger hadforbrydelser i en bredere forstand end den strafferetlige. Her ses der også på motiver som køn, handicap, social status, politisk anskuelse og alder, lige som der ses på chikane, afpresning og andre hændelser. 2,9 % angiver, at de helt sikkert har været udsat for en eller flere hadforbrydelser inden for det seneste år, mens 10,4 % svarer, de måske har været udsat.

Kun 27 % af de oplevede hadforbrydelser er motiveret af, hvad der dækkes af straffeloven, hvorimod de mest udbredte i denne undersøgelse er køn, social status og alder.

Flest angiver at have oplevet:

  • chikane (37,3 %)
  • trusler (15,6 %)
  • tyveri (11,7 %)
  • afpresning (9,2 %).

Personer med lav indkomst og lavere uddannelsesniveau er overrepræsenteret blandt ofre for de oplevede hadforbrydelser.

Danmark i forhold til EU

EU står bag en undersøgelse af diskrimination i EU-landene. Ifølge Eurobarometer-resultater fra Danmark, hvor knap 1000 personer er blevet spurgt, mener 78 %, at diskrimination over for personer med anden etnisk baggrund er udbredt i Danmark, mens dette kun gælder en andel på 64 % i de 28 EU-lande samlet set. Herefter angives diskrimination af religion eller tro som udbredt i Danmark af 63 % af de adspurgte op imod 50 % i de 28 EU-lande.

I forhold til diskrimination af seksuel orientering svarer 90 % af de adspurgte danskere, at bøsser, lesbiske og homoseksuelle skal have de samme rettigheder som heteroseksuelle, hvorimod kun 71 % i de 28 EU-lande svarer dette. Det kan være udtryk for, at det danske samfund er mere diskriminerende i forhold til etnisk oprindelse og religion, men i mindre grad diskriminerende i forhold til seksuel orientering end øvrige lande i EU. 

Sverige

I Sverige opgøres hadforbrydelser med et racistisk motiv mere detaljeret end i Danmark.

I 2015 har 68 % af de 6980 politianmeldte hadforbrydelser i Sverige et fremmedfjendsk eller racistisk motiv. Det er en stigning på 11 % siden året før.

Ca. 1070, dvs. 23 % af disse hadforbrydelser er afrofobiske, hvor udtryk som fx ”neger” er brugt.

240, dvs. 5 %, er registreret som anti-roma, som nogle ville kalde anti-sigøjner. Her optræder udtryk som ”sigøjner” fx. 

Kilde: Det svenske kriminalpræventive råd, BRÅ

Udløsende faktorer

Internationale undersøgelser tyder på, at terrorhændelser kan virke som en udløser for hadforbrydelser. Fx har man i USA efter terrorangrebet på World Trade Center set en stigning i hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere i ugerne efter, lige som man i England har set en voldsom stigning i hadforbrydelser mod arabere og asiater efter terrorangreb i USA og i London. På den måde diskrimineres og viktimiseres store og i realiteten forskelligartede befolkningsgrupper på baggrund af gerningspersonens subjektive og negative opfattelse. Det er i sig selv et enormt problem. Ydermere risikerer hadforbrydelserne også at skabe en negativ modreaktion blandt nogle af dem, som oplever usaglig forskelsbehandling og verbale og fysiske overfald. Det kan således blive en ond spiral.   

HNC

Henriette Nobili Christiansen

Projektleder

Kilder

SFI 2013, Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse

Bjørgo & Gjelsvik 2015, Norwegian research on the prevention of radicalisation and violent extremism

Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance 2017, ECRI-rapport om Danmark

Institut for Menneskerettigheder 2011, Hadforbrydelser. En håndbog til politiet

Institut for Menneskerettigheder 2017, Human rights on the agenda

Rigspolitiet 2016, Hadforbrydelser 2015

Moos-Bjerre & Lange ApS 2016, Survey om medborgerskab blandt unge

Justitsministeriets Forskningskontor 2016, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. 2005-2015

COWI 2015, Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.