Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hadforbrydelser

Hadforbrydelser er verbale overgreb, trusler, vold, hærværk, tyveri eller røveri begået mod personer, som gerningsmanden mener tilhører en bestemt gruppe.

Hadforbrydelser, eller ”hate crime”, begås ud fra fordomme og had til bestemte grupper, oftest minoritetsgrupper.  Det er typisk grupper med anden etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering. Ofrene opfattes ikke som individer med egen personlighed.

Hadforbrydelser sker som regel uprovokeret og pludseligt, uden at offeret og gerningsmanden kender hinanden på forhånd. Forbrydelsen rammer ikke bare den enkelte, men kan sprede utryghed og usikkerhed blandt alle, som tilhører en udsat gruppe.

Desværre anmelder mange ikke denne form for forbrydelser. Nogle frygter for negative konsekvenser, og andre tror ikke, det fører til noget.

Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.

Hvis du er udsat for en hadforbrydelse

Anmeld hadforbrydelser til politiet. Ring til 114 eller akut til 112. Du kan også henvende dig på nærmeste politistation.

Se også politiets gode råd, hvis du er udsat for eller vidne til en hadforbrydelse. 

Andre muligheder

Projekt 'Stemplet' skal bekæmpe hadforbrydelser og diskrimination. Der er udviklet en app til mobiltelefoner på dansk og engelsk, som kan benyttes til anonymt at anmelde hadforbrydelser. Københavns Kommune, politiet og Institut for Menneskerettigheder står bag "Stemplet". Kommunen deler de modtagne oplysninger med Københavns Politi.

Eksempler på hadforbrydelser

  • Racistisk motiveret hadforbrydelse: En somalisk kvinde sparkes i ryggen af en forbipasserende mand, som siger ”fis tilbage til dit land” 
  • Religiøst motiveret hadforbrydelse: En person er kommet med diskriminerende udtalelser rettet mod muslimer på sin Facebook-profil 
  • Seksuelt orienteret hadforbrydelse: To mænd krammer i en port, da to personer råber ”bøsserøve” efter dem og går hen og slår den ene i ansigtet og skubber og sparker ud efter dem begge. 

Rigspolitiet 2016

Forebyggelse af hadforbrydelser - mest til fagfolk

Nogle grupper oplever, at de ikke bliver accepteret som ligeværdige og med samme muligheder som andre. For at værne om grundlæggende rettigheder og ligeværd, og for at undgå en negativ spiral, er forebyggelse og indgriben alfa og omega.

Undertrykkelse og diskrimination af bestemte grupper i samfundet kan skabe en modreaktion og modstand og øge risikoen for at de, der føler sig diskrimineret, bliver involveret i grupper med ekstreme synspunkter.

Det er vigtigt, at myndigheder og fagfolk afdækker omfanget og karakteren af diskrimination, hadefuld tale eller hadforbrydelser – eller optræk til dem – for at kunne forebygge bedst muligt. Det kan gøres ved at gå i dialog med de relevante parter på området og mere systematisk spørge ind til, hvad de kender til problemet, og hvordan det opleves fra forskellige vinkler: 

Hvem ved og kan hvad?

Hadforbrydelser er et komplekst problem, og det kræver et godt samarbejde på tværs af forskellige faggrupper at forebygge det. Fagfolk og borgere kan bidrage med viden og indsatser på mange niveauer som vist her:  

  • Skoleledere, skolelærere og pædagoger kan belyse problematikker omkring mobning med fokus på fx etnicitet, religion eller seksuel orientering, og være opmærksomme på, hvordan man taler om forskelle. Sammen med forældre kan I skabe trygge sociale miljøer med inkluderende fællesskaber og lige rettigheder. Se fx Forældrefiduser, dcum, Red Barnet og Stemplet, hvor der er redskaber til at styrke trivslen, oplyse om børns rettigheder og skabe elevdialog om diskrimination og hadforbrydelser.
  • Børn, unge og deres forældre kan fortælle om erfaringer og oplevelser set inde- og udefra. Som forældre kan I være gode rollemodeller for jeres børn imod fordomme og diskrimination, og I kan finde inspiration til at skabe et godt sammenhold og styrke trivsel i klassen på forældrefiduser.dk
  • Restaurationsejere, dørmænd, bartendere og gæster har indsigt i, hvad der foregår i nattelivet. Kommunen, restauratører, barer, diskoteker og interesseorganisationer kan aktivt gå sammen om at undgå diskrimination i nattelivet gennem bl.a. undervisning og registrering af hændelser. 
  • Boligorganisationer, opsøgende medarbejdere, klubansatte og borgere kan have information om fordomme og spændinger i lokalområder. I kan synliggøre positive normer og værdier i projekter og hverdagsaktviteter, lige som lokale netværk i civilsamfundet kan arbejde for ligeværdig behandling og sikkerhed for alle.
  • Politiet har viden om problemet fra patruljering og gennem de henvendeler, I får. I kan levere statistik omkring antallet af anmeldte hadforbrydelser og sager, hvor I har mistanke om et hadmotiv. Politiet kan gå i dialog med væsentlige interessenter på området og skabe større tillid mellem politiet og minoritetsgrupper, hvilket kan føre til, at flere anmelder hadforbrydelser.

Anbefalinger - mest til medier og politikere

Anbefalinger til Danmark fra Den Europæiske Kommission imod Racisme og Intolerance, ECRI:

  • Styrket registrering for målrettet forebyggelse
    Myndighederne bør etablere et dataindsamlingssystem, som muliggør en større gennemsigtighed og viden om omfanget og karakteren af de forskellige typer lovovertrædelser, hadske motiver, målgrupper, retslig opfølgning og udfald, lige som myndighederne bør fremme anmeldelser af hadefulde ytringer. Der mangler mere nøjagtige opgørelser af diskrimination, hadefulde ytringer og hadforbrydelser, som kan gøre forebyggelse og bekæmpelse mere målrettet. Rigspolitiet bakker op om en styrket registrering af hadforbrydelser.
  • Mediernes ansvarlighed
    Medierne bør undlade at udsende oplysninger, der bidrager til at skabe fordomme over for befolkningsgrupper og fjendtlighed over for medlemmer af grupper, der udsættes for hadefulde ytringer. Myndighederne kan understøtte dette og fremme initiativer i mediebranchen til at afholde kurser i antiracisme og diskutere det billede af fx religiøse minoriteter, de videreformidler til offentligheden. Danske medier kritiseres bl.a. for at stigmatisere muslimer i særlig grad.
  • Politiske ledere
    Landets politiske ledere og repræsentanter bør fordømme hadefulde ytringer. Hadefulde ytringer om forskellige grupper, især muslimer og flygtninge, forekommer ifølge ECRI hyppigere i det danske samfund i almindelighed og i den politiske diskurs i særdeleshed. Institut for Menneskerettigheder er også bekymret for den offentlige debat omkring ”romaer”, som er problematisk, eftersom en særlig gruppe forbindes ensidigt med en særlig adfærd.

Materialer

HNC

Henriette Nobili Christiansen

Projektleder

Kilder

SFI 2013, Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse

Bjørgo & Gjelsvik 2015, Norwegian research on the prevention of radicalisation and violent extremism

Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance 2017, ECRI-rapport om Danmark

Institut for Menneskerettigheder 2011, Hadforbrydelser. En håndbog til politiet

Institut for Menneskerettigheder 2017, Human rights on the agenda

Rigspolitiet 2016, Hadforbrydelser 2015

Moos-Bjerre & Lange ApS 2016, Survey om medborgerskab blandt unge

Justitsministeriets Forskningskontor 2016, Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. 2005-2015

COWI 2015, Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark.