Genoprettende praksis i skolen

Genoprettende praksis er en lovende metode til konstruktiv konflikthåndtering blandt børn og unge, som skal have hjælp til at løse deres konflikter.

Når børn og unge oplever, at konflikter ikke håndteres på en konstruktiv måde, kan det føre til eksklusion, mistrivsel og i værste fald medvirke til øget risikoadfærd som f.eks. kriminalitet. Forskning viser nemlig en sammenhæng mellem mistrivsel i skolen og risikoadfærd.  

Genoprettende praksis, eller mægling, betegner forskellige metoder til at forebygge og håndtere konflikter konstruktivt gennem dialog. Det særlige ved genoprettende praksis er, at tilgangen er baseret på udelukkende frivillig deltagelse og fortrolighed. Det går ud på, at en tredjeperson, en mægler, hjælper parterne i en konflikt til at finde en fælles løsning, som de kan være tilfredse med. Målet er, at parterne selv tager ejerskab til deres konflikt, danner en fælles mening om konflikten, genopretter relationen og indgår holdbare aftaler. Mægleren træffer ingen afgørelse i sagen.  

I lande som f.eks. Nordirland og Norge er man længere fremme med at benytte sig af genoprettende tilgange over for børn og unge som alternativer til andre strafferetlige tiltag. Et dansk eksempel på, hvordan genoprettende tilgange bruges mere systematisk over for børn og unge i skolen, findes i Albertslund Kommune, som siden 2017 har arbejdet med den konkrete metode Relationsdannende og genoprettende praksis (RGP). Metoden fokuserer, ved hjælp af konkrete mæglende og trivselsopbyggende redskaber, på at skabe positive fællesskaber og håndtere konflikter konstruktivt.  

Relationsdannende og Genoprettende Praksis  

Relationsdannende og Genoprettende Praksis (RGP) er en metode, der gennem dialog og opbygning af stærke relationer, kan forebygge konflikter og skadelige hændelser i skolen. Metoden har vist lovende resultater i forhold til at forebygge mobning og fravær i skolerne. 

Det Kriminalpræventive Råd har i samarbejde med Albertslund Kommune udviklet film om Relationsdannende og Genoprettende Praksis til skoleledere, lærere, pædagoger og andre, som ønsker mere viden om, hvordan trivselsopbyggende redskaber og genoprettende processer kan bruges i skolen.  

Metoden fokuserer på fire konkrete redskaber. Disse er den genoprettende samtale, cirkelprocesser, det affektive sprogbrug og konferencemøder. Du kan læse mere om dem nedenfor.  

Ved mindre konflikter som opstår i skolen eller på sociale medier, kan der være brug for, at parterne hjælpes til at tale om og løse konflikten i en genoprettende samtale. I den genoprettende samtale faciliterer en ikke-involveret lærer, pædagog eller elev, en dialog mellem parterne i en konflikt. Samtalen vil altid tage udgangspunkt i de samme spørgsmål, som inviterer til dialog. Det sikrer en fælles og tydelig tilgang til håndtering af konflikten. 

Alle parter i konflikten får mulighed for at fortælle deres historie, høre de andres historie og måske derefter nå frem til en fælles løsning på konflikten. Metoden skaber på den måde gode muligheder for at fremme gensidig ansvarlighed og empati hos parterne.

Cirkelprocesser, eller cirkler, er en struktureret måde at lære hinanden bedre at kende på ved at skabe et rum, hvor alle får taletid. Fortællingerne i cirklen skaber samhørighed mellem deltagerne, som styrker gruppens ejerskab og ansvar over for fællesskabet.   

Cirkler kan også bruges i klasser, hvor der er tegn på mistrivsel, eller i konfliktsituationer, hvor deltagerne i cirklen får lov at fortælle om deres oplevelse og komme med forslag til løsninger

Med det affektive sprogbrug fokuseres der på oplevelsen af følelser, enten egne eller andres, når man indgår i dialog. Formålet er at opbygge tillid og empati og fremme evnen til at reflektere over påvirkninger, sådan at fremtidige konflikter kan forebygges.

I sager med et højere konfliktniveau, kan der være behov for også at inddrage forældre og andet relevant netværk, f.eks. lærere, pædagoger eller ledere til et konferencemøde. Her kan der f.eks. være tale om en mere tydelig skadevolder. Formålet med at inddrage øvrige ressourcepersoner er, at gøre løsningerne mere holdbare og langsigtede.  

Et konferencemøde er mere omfattende og kræver mere forarbejde af facilitatoren. Det er vigtigt, at facilitatoren først holder separate formøder med parterne i konflikten og deres forældre, inden de samles til et fælles konferencemøde. På formøderne skal facilitatoren bl.a. fortælle, hvad der kan forventes af et konferencemøde og på forhånd præsentere deltagerne for de genoprettende spørgsmål. Det giver en tryghed og vished for deltagerne, der derefter kan sige ja eller nej til at deltage i konferencemødet. 

Se filmene nedenfor hvor Katrine Barnekow Rasmussen, postdoc i kriminologi og fagkoordinator i Albertslund Kommune, fortæller mere om brugen af de fire redskaber, om baggrunde og erfaringer og hvordan I kan komme i gang med at arbejde genoprettende:  

Redskaber til at løse og forebygge konflikter i skolen

Baggrund og erfaringer med metoden

Vil du vide mere om RGP?

Metoden er tilpasset og udviklet til en dansk kontekst i Albertslund Kommune. For mere information om metoden, redskaberne og hvordan man kan komme i gang med at arbejde genoprettende, kan du besøge Albertslunds Kommunes hjemmeside her.

Baggrund og erfaringer 

Genoprettende Praksis udspringer af genoprettende retfærdighed, som vi kender fra retssystemet. Genoprettende retfærdighed er betegnelsen for flere forskellige tilgange, som bringer parterne i en konflikt sammen i en struktureret proces med en upartisk mægler for at reparere – eller genoprette – den skade, en kriminel handling har forvoldt. I Danmark findes der f.eks. Politiets Konfliktråd, som én form for genoprettende proces, der særligt benyttes i sager om personfarlig kriminalitet.  

Forskning har vist, at genoprettende tilgange kan mindske risikoen for recidiv hos gerningspersoner og at forurettede oplever større tryghed ved at deltage i et genoprettende møde. Genoprettende retfærdighed rummer derfor et stort potentiale for forebyggelsen af kriminalitet i Danmark.  

DKR har anbefalet genoprettende retfærdighed ifm. regeringens reform af indsatsen mod Ungdomskriminalitet og peget på, at man skal overveje en mere systematisk brug af genoprettende tilgange, herunder i kommunalt regi. Læs mere om genoprettende retfærdighed og DKR’s anbefalinger her.

Projekt i otte kommuner 

DKR har tidligere samarbejdet med Socialministeriet og otte kommuner om et udviklingsprojekt vedrørende konfliktmægling blandt 12-15-årige. Projektet blev afsluttet i foråret 2006. I projektperioden uddannede de otte kommuner 52 mæglere, hvoraf de fleste i det daglige er lærere, pædagoger, socialrådgivere, gadearbejdere og politibetjente. De 52 mæglere gennemførte flere end 300 meget forskellige mæglinger.  

Resultaterne af projektet pegede på, at de unge, der havde gennemført en mægling, ikke kom i samme konflikt igen, ligesom mæglingen var med til at afholde de unge fra destruktiv adfærd og styrke deres følelse af at kunne handle i eget liv.  

Henriette Andréa Nobili
Henriette Andréa Nobili
Chefkonsulent

Materialer